LEDØJEVEJ 23

MATR.NR. 16 a

Ejendommen omfatter; Et beboelseshus med tilbygget havestue og en garagebygning .

Beskrivelse : langehus, bindingsværkskonstruktion , kampestensfundarnent, saddeltag. 1½ etage, udnyttet tagetage. Tag dækket med strå og forsynet med kragetræer. En tagkvist i hver tagflade med trerammet, torudet vindue. Skorsten med sokkel og udkragning, berappet og hvidmalede. Facader berappede og hvidmalede. Sokkel og såIbænke sortmalede. Nordlig facade: Fire torammede vinduer med to vandrette sprosser . Pynteskodder. Vestlig gavl facade : Træbeklædt gavl trekant med vandbrædt brunbejdset. Torammet helglasvindue i tagetagen. Lille torammet helglasvindue i stueetagen. Sydlig facade: Et trerammet og to torammede vinduer med to vandrette sprosser. Pynteskodder. Vinduer er brunmalede , pynteskodder brunbejdsede. Nyere havestue med halvtag af klare bølgeplader Indgangsdør med glas i øverste halvdel. Bånd af helglasvinduer, brystning at lyse eternitplader. Østlig gavlfacade: Berappet, hvidmalet mur .

Garagebygning , grundmuret. Halvtag beklædt ned grå bølgeeternitplader.

Facader berappede og hvidmalede Sokkel sortmalet. Tofløjet garageport

brunbejdset.


Kilde: Registrant og bevaringsvejledning for Risby Landsby, 1983

LV23_matr.16a
LV23_foto

Kilde: Registrant og bevaringsvejledning for Risby Landsby, 1983

1711 Nielaus Børgesen afstår et halvt hus til Peder Nielsen.

1716 Peder Nielsen afstår et huset til Rasmus Larsen.

1727 Tingsvidne 23/9 1726: 2 huse i Risby er brændt 10/9, beboet af Rasmus Larsen og Peder Nielsen. Ilden opstod i Rasmus Larsens bageovn, som ikke var i orden trods advarsel.

1768 Rasmus Larsens hustru, Kirsten Nielsdatter, dør.

1768 Rasmus Larsen afstår huset til Anders Olsen »mod fri husværelse liifs tiid.« – altså aftægt. Huset beskrives som »i mådelig stand«.

1771 Anders Olsen er 34 år og skomager. Hans kone er 43 år.

1787 Anders Olsens kone, Cathrine Rasmusdatter, er væverske. Desuden bor i huset skomagersvenden Rasmus Danielsen på 24 år.

1791 Anders Olsen er død, og enken Cathrine køber jord af gårdmand Steen Nielsen i Risby.

1793 Cathrine Rasmusdatter er nu også død, og Jens Olsen fæster huset.

1801 Jens Olsen er 29 år og beskriver sig i folketællingen som husmand med jord og landsoldat. Hans kone hedder Cathrine Olsdatter og er 3() år. De har to børn. Kirsten på 4 år og Ole på 2 år.

1822 Datteren Kirsten gifter sig med Hans Johansen, der er 35 år og fra Risby.

1822 Cathrine Olsdatter dør, 51 år.

1825 Jens Olsen sælger huset til Hans Johansen.

1834 Hans Johansen ernærer sig nu dels som jordbruger, dels som daglejer. I huset bor Hans og Kirstens tre børn, Bodil på 12 år, Johan på 8 år og Catrine på 4 år.

1840 Bodil er flyttet hjemmefra. Til gengæld har familien taget et plejebarn til sig. Hun hedder også Catrine, og de to næsten jævnaldrende piger har sikkert glæde af hinandens selskab.

1845 Bodil er flyttet hjem igen. Hun er nu 23 år. Til gengæld står Johan nu på egne ben.

1850 Bodil er blevet gift med Rasmus Pedersen på 34 år. Han er daglejer og kommer fra Thorslunde sogn. De har fået datteren Kirsten, der er I år. Den ene del af huset er lejet ud til en anden daglejerfamilie.

1855 Bodil og Rasmus bebor nu husets anden halvdel. De har fået to børn mere, Hans på 5 år og den næsten nyfødte Anders.

1855 Sønnen Johan vender tilbage og får papir på. at han overtager huset.

1860 Hans Johansen er nu 73 år. Han bebor stadig en del af huset sammen med sin kone Kirsten, der er 63 år. Datteren Catrine, der nu er år, er vendt tilbage og ernærer sig som daglejerske. Hun har fået sønnen Niels med en »ukendt« mand. Rasmus og Bodil har nu 4 børn, på hhv. 11, 10, 6 og 3 år.

1870 Hans Johansen er død, og sønnen Johan Hansen på 43 år er flyttet ind med sin familie. Han har giftet sig med Maren Kirstine Larsdatter fra Ledøje. Hun er 41 år. og sammen har de datteren Karen Marie på 4 år. Johans mor, Kirsten bor hos dem. I huset anden halvdel bor Bodil nu alene med datteren Karen, efter at Rasmus er død.

1920 Anders Hansen, gårdejer i Risby har nu overtaget huset sammen med en række andre ejendomme.

1936 Huset bebos af arbejdsmand Peder Larsen

1950 Jens P. Nielsen har overtaget huset.

1996 Huset bebos i dag af Helmer og Martha Olsen.

Kilde: Kaj Hansen: Risbys historie: Risby – en gammel by i en ny skov, (1996) 

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.