Roskildevej Midt nordsiden

Roskildevejen i Albertslund – En fotoberetning

Af Kurt Bach

Roskildevejen mellem Herstedvestervej/ Vridsløselillevej og Damgårdsvej/Albertslundvej

Roskildevejen nordsiden
fra Damgårdsvej til Herstedvestervej

* efter adressen markerer, at nummeret ikke længere findes

Området fra hjørnet af Damgårdvej og ca. 200 meter mod vest har i nyere tid (10-35 år) undergået store forandringer – 4 forretningsejendomme og flere mindre ejendomme er revet ned. Der er blevet anlagt en parallelvej (Holsbjergvej) til Roskildevejen.

Roskildevej 116 – Matrikel 16f hv

Uld- og manufakturhandler Martinus Clemmensens beboelses- og forretningsejendom lå på hjørnet af Damgårdsvej og Roskildevej.

I ejendoms-registranten er der kun angivet 2 navne som ejere af Matrikel16f: Enkefru Marie Jensen i 1920 og Clemmensen fra 1936.

Registranten er ikke særlig præcis mht. årstal, men Clemmensen har jfr. andre historiske kilder overtaget ejendommen i 1920-erne. Clemmensen er ikke registreret i folketællingen i 1921. Clemmensen var for en kort periode i 1937 den første bestyrer af postindleveringsstedet i Vridsløselille. Clemmensen blev efterfulgt af manufakturhandler Dokkedal.

Foto: På hjørnet hvor Clemmensens forretning i sin tid lå, prøver Kurt Bach at få et overblik, Inge Andersen 2009

Roskildevej 118 – Matrikel 16g hv

Ejere: 1920 enkefru Sofie Kastrup, 1936 bagermester E. Rosendahl og 1950 konditor Mogens Højer.

Foto: Højers bageri og forretning ca. 1960, privateje

Roskildevej 120 – Matrikel 16e hv

Uddrag af Willy Jensens erindringer:

”På hjørnet af Roskildevej og Kastanie Allé lå vognmand Eskild Christensens tankstation med den store villa nede på Kastanie Allé. Stedet var et yndet tilholdssted for de friske Vridsløselille drenge. For her kunne de være heldige at få en tjans og køretur med en af vognmandens 4 lyseblå lastbiler. Disse lastbiler kørte bl.a. for Teglværkernes Centralkontor. I Eskild Christensens tid solgte man benzin for Stjernebenzin”.

Willys klassekammerat Ib Lauersen var genbo i den gamle brugsbygning på Kastanie Allé. (red). Ifølge Hans Kristian Nielsen blev dette smukke og karakteristiske tankanlæg opført i 1930-erne.

Ejere: 1936 grosserer Axel Nielsen og vognmand Eskild C Christensen – 1950 RhenaniaA/S Oliekompagni. Ejendommen bestod af en meget tidstypisk benzintankstation ud mod Roskildevejen og et meget stor palæ-lignende hus med garageanlæg og værksted bagved. Her havde Vilner Dam sit autoværksted i 1960-erne, og her har flere af byens unge drenge stået i lære.

Dette bevaringsværdige anlæg og ikke mindst villaen – kan man næsten sige i dag – blev revet ned først i 1970-erne i forbindelse med anlægningen af Holsbjergvej og erstattet med en ny tankstation. Denne blev senere nedlagt, da Palles Auto-udlejning rykkede ind i tankbygningen. For et par år siden (2008) opførte Eurocar en noget futurisk erhvervsejendom i grønt glas.

Foto: ORA -Tanken ca. 1967, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 122 – Matrikel 16d hv

2 hvide landhuse tilhørende henholdsvis Gerda Weishaupt og Jens Peter Mortensen måtte i 1939 vige for brugs- og kioskforretningsbygningen.

Ejere:
1936 Gerda Weishaupt
1939 Vridsløselilles og Omegns Brugsforening.
Omkring 1990 Dansk Tyrkisk Kulturforening (red.).

I slutningen af 1930-erne besluttede en række af ”byens mænd” f.eks. Ole Olsen, tidl. gårdejer på ”Karlsminde” og fængselsbetjent Jens Peter Mortensen at byudvikle hjørnet af Roskildevejen og Kastanie Allé, og skabte dermed mulighed for, at kioskejer Georg E. Petersen og Vridsløselille og Omegns Brugsforening (brugsuddeler Jacobsen) kunne opføre den store forretnings- og beboelsesejendom.

Brugsen havde indtil da haft forretningslokaler lidt nede på Kastanie Allé i det gamle bageri ”Marientorp”, som lå ganske tæt på den nye brugs.

Den forretningsmæssige udvikling i Albertslund medførte, at Brugsen i begyndelsen af 1990-erne lukkede ned.

Foto: Udsnit af luftfoto af Roskildevejens nordside før 1939, Lokalhistorisk Samling

På fotoet ses også det gamle bageri ”Marientorp” senere den gamle brugsbygning. Til venstre i fotoet ses ”Silkehuset”.

Foto: Brugsen 1988, Lokalhistorisk Samling

Foto: Den gamle Brugs på Kastanie Allé, 1933, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 124 – Matrikel 16c hv

2 hvide landhuse, hvoraf det ene tilhørte fængselsbetjenten Jens Mortensen (matr.nr. 16c) måtte give plads for den store erhvervs- og beboelsesejendom i 1939. Kioskejer Georg E. Petersen og hans familie boede her (1939-1975) og drev kiosken i perioden 1939- 1971.

Georg E. Petersen var i perioden 1940-1952 bestyrer af Postindleveringsstedet i Vridsløselille.

Livet i og omkring kiosken er nærmere beskrevet i beretningen ”Kiosken i Vridsløselille 1924-1971”, Lokalhistorisk Samling.

Forholdene for detailhandlen på Roskildevejen blev stedse vanskeligere – konkurrence, forbrugernes indkøbsvaner, og forskellige senere ejeres måde at gribe tingene an på forretnings- og ejendomsmæssigt bevirkede, at kommunen i sidste halvdel af 1990-erne købte ejendommen og naboejendommen mod vest matr.nr. 16b (en af Statsfængslets funktionærboliger). Kiosken og funktionærboligen blev i slutningen af 1990-erne revet ned for at give plads for grønne områder ud mod Roskildevejen.

Kiosken blev min kone Ingas barndomshjem og naboejendommen mod vest – Statsfængslets. funktionærbolig – var min skolekammerats Karl Asgers barndomshjem.

Se også: Kiosken i Vridsløselille 1924 – 1971

Foto, privateje

Foto: Tjenestebolig, Kiosken, Brugsen og ORA-Tanken, 1964 privateje

Roskildevej ? – Anstalten ved Herstedvester – Matrikel 17 hv, 26a Vrid. og 14b vrid

De næste ca. 300 meter af Roskildevejen mod vest ejes af Direktoratet for Fængselsvæsenet/ Kriminalforsorgen. Matriklerne lægger jord til Anstalten ved Herstedvester. Indtil for nogle få år siden var der tale om meget store jordstykker, som her lå bag Roskildevejen på Herstedvester Mark. På nogle af disse markstykker er boligbebyggelsen Herstedlund og Københavns Vestegns Politistation opført.

Foto: Luftfoto 1971, Lokalhistorisk Samling

Matrikel 17 – Landbruget og Anstalten

For matrikelnummer 17 kan man føre ejerskabet tilbage i tiden til 1808.

Foto Willy Jensen foran ”Landbruget” ca. 1940, privateje

Matrikel 26a

Kaj B. Rasmussen omtaler i sine erindringer et trekantet jordstykke ved markskellet mellem Vridsløselille og Herstedvester med en trelænget gård – det må være matrikel 26a Vrid. Gården kan jfr. ejendomsregistranten føres tilbage til 1844.

Vridsløselille Fængsel overtager gården og matriklen omkring 1920 efter søstrene Mette og Kirstine Peitersdatter, og der opføres en stor palæejendom med tjeneste- og funktionær-lejligheder i folkemunde kaldet ”Lille Amalienborg”.

Direktoratet for Fængselsvæsenet/ Kriminalforsorgen anvendte ejendommen til forskellige

formål. I en lang årrække var der kontorer, undervisningslokaler og udslusningsafdeling. Sidstnævnte gav for en del år siden anledning til en folkelig protest og demonstration imod det 3. ”fængsel” i byen.

Luftfoto over området mellem Kastanie Allé i øst og næsten til Herstedvestervejen i øst, Lokalhistorisk Samling

Læg mærke til det hvide bare store jordstykke midt i billedet – det er den tomme Hania-grund.

Nord for Roskildevejen ses industrikvarteret omkring ”Værkstedgården”.

Foto: Lille Amalienborg og Silkehuset, Lokalhistorisk samling

Matrikel 14b

Det kan være lidt vanskeligt at holde styr på matriklerne og gårdene i området omkring ”Lille Amalienborg”, når man selv er for ung til at have oplevet disse gamle gårde – i alt 2 gårde på matriklerne 26a og 14b – som omtales i henholdsvis Kaj B. Rasmussens og Willy Jensens erindringer. De to omtaler meget nøjagtigt de gamle gårde vest for ”Amalienborg”.

Kaj B. Rasmussen har i sine erindringer givet en herlig beskrivelse af Niels Peter Jørgensen.

Og om hans liv på den lille gård og i byen i øvrigt.

Niels Peter Jørgensen må have erhvervet matrikel 14b først i 1900-tallet. Man kan føre ejerskabet tilbage til 1844. Direktoratet for Fængselsvæsenet må have erhvervet matriklen omkring 1939/1940. Albertslund kommune må i 1970-erne have erhvervet matriklen i forbindelse med anlæggelsen af et stort regnvandsbassin mellem Holsbjergvej og Roskildevej.

Brødrene Hans Jørgensen (1860-19xx) og Niels Peter Jørgensen (1863-19xx) boede lige over for hinanden på Roskildevejen. Tilsammen ejede de store jordstykker på hver side af vejen. Willy Jensen har i sine erindringer fortalt, at det var for farligt at gå på æblerov hos Hans Jørgensen. Hos broderen Niels Peter Jørgen forsøgte drengene, men de fik ”læst og påskrevet teksten”. Men i øvrigt var Niels Peter Jørgensen gavmild med sine æbler, for han satte spande med æbler ud ved vejen til fri afbenyttelse.

Foto: Niels Peter Jørgensens hus, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 146 – ”Anders Tømres Hus” – Matrikel 19a vrid

Er formentlig det hus i Vridsløselille som er bedst og mest detaljeret beskrevet. Både med hensyn til matriklens historie og husets indretning og dets beboere i gennem mere end 200 år. Kaj B. Rasmussen fortæller om husets ejer Anders Larsen ”Anders Tømrer/Ans Laus”, en af lejerne Oswald Hansen samt om husets fortid.

Husets tømmerskelet stammer fra et hus i Gl. Vridsløse. Dette tømmerskelet blev i 1870 sat op på matrikel 19a.

Willy Jensen (1925) boede sammen med sine forældre og sin søster i perioden 1936-1943 i en af husets 4 lejligheder. I beretningen ”Anders Tømres hus” v/Kurt Bach, kan man følge matriklen, huset og beboerne i perioden 1797-2008. I 1950-erne boede byens skralde- og vognmand Kaj Petersen her, og husets nuværende ejer Kaj Knudsen har siden 1967 haft autoværksted og senere sin virksomhed ”Albertslund Autogummi” her.

Foto: Tyske soldater på vej ud Danmark, maj 1945, privateje

På fotoet ses en kolonne tyske soldater mens frihedskæmpere og lokalbefolkningen ser til – udfor Anders Tømres hus med Anstalten i baggrunden.

Roskildevej 148 – ”Tatol-forretningen” – Matrikel 19g vrid

Matrikel 19g er en udstykning fra matrikel 19a. Her byggede Anders Larsens datter (Povla) og svigersøn Marius Hyldager Jensen hus formentlig omkring 1930. I 1943 blev huset købt af Hermann Hansen, som byggede et forretningslokale til i den vestlige ende af huset ind mod ”Dyrlægestedet”.

I forhold til byens øvrige købmænd var Tatol-forretningen mere moderne indrettet. Tatol-forretningen havde også et anderledes varesortiment udover de almindelige købmandsvarer. Tatol- og Schou-forretningerne var meget populære i efterkrigstiden. Disse forretninger havde parfumeri, lingeri, trikotage og ikke mindst gaveartikler og legetøj.

I miniformat var Tatol- og Schouforretningerne en slags forløbere for vores dages store og halvstore varehuskæder f.eks. Føtex.

Tatol-Hansens juleudsmykning af vinduerne var et tilløbsstykke for os børn – vi glædede os virkelig til først i december måned at se hvilke herligheder af nisselandskaber og legetøj, der gemte sig bag den midlertidige vindues-afdækning. Vi ”krigsbørn” var ikke forkælede, hvad legetøj angik. Hermann Hansen havde i et lille års tid (1952-1953) postindleveringssted.

Der var på hverdage næsten altid travlhed på denne del af Roskildevejen med Tatol og på den modsatte side slagteriudsalget (Slagter Hvorup), brødudsalget og herrefrisørmester Christensens kældersalon (i dag ”Salon Sanne”). Disse forretninger udgjorde sammen med forretningerne ved Damgårdsvej/Albertslundvej – Kiosken, Vridsløselille Brugsforening, bager Højer, Clemmensen og købmand Simonsen – datidens (1939-1965) handelsmæssige centre i Vridsløselille. Familien Hansen drev forretningen indtil slutningen af 1960-erne. Herefter var der for en kort periode en el-installationsforretning. Siden har der i mange år været en maskinsmed på matriklen.

Foto: Udsnit af luftfoto af Roskildevejen med Anders Tømres hus 146, 148 Tatol og 150 Dyrlægestedet – før 1933, Lokalhistorisk Samling

Foto: Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 150 – ”Dyrlægestedet” – Matrikel 17b vrid

Der eksisterer desværre ikke et egentligt nærbillede af ”Dyrlægestedet”. Der var tale om en relativ stor trelænget gård med hovedhuset ud mod Roskildevejen.

Ifølge ejendomsregistranten overtog dyrlæge Johannes Theodor Adolf Piening (1829-xxxx) i 1868 matriklen efter Peder Andersen.

Johannes Theodor Adolf Pienings datter Emma Larsen (1877-1957) står i ejendomsregistranten som ejer i 1920 og 1936 (men med bopæl i Glostrup) samt i 1950 (med bopæl på matriklen). Jeg lærte i 1950-erne familien (Emma Larsen, hendes søn Arno, datteren Karen Schilhab (1911-1956) og barnebarn Uthe Schilhab) at kende.

”Dyrlægestedet” var i første halvdel af 1900-tallet bortforpagtet til mælkeforpagtere (mejeri), en kreaturhandler og gartnere f.eks. Johannes Olsen, Pilekær). Endvidere har der været en lille galvaniserings- og forkromningsfabrik.

Det må have været i i begyndelsen 1960-erne, at den gamle gård blev revet ned, og jorden bagtil blev solgt fra til ” Værkstedsgården” og andre erhvervsbyggerier i området f. eks, Bakkegårdens bageri. Ud mod Roskildevejen blev der senere opført en erhvervsejendom, som over tid har huset forskellige service- og engrosfirmaer bl.a. reservedele til biler.

Foto: Udsnit af luftfoto af Roskildevejen med Anders Tømres hus 146, 148 Tatol og 150 Dyrlægestedet – før 1933, Lokalhistorisk Samling

Foto: Lokalhistorisk Samling

Luftfoto fra 1949 af gartneriet ”Pilekær” og husene langs Roskildevej fra C-M. Rasmussens ejendomme i øst til Lauras gartneri i vest.

Roskildevej 152-154 – Købmand C.M. Rasmussen – Matrikel 25e og 25c – Vrid.

Omkring 1933 opførte købmand C.M. Rasmussen Vridsløselilles første større udlejningsejendom (matrikel 25e) med 8 lejligheder.

Her boede i mange år fængselsportner Marinus Olsen og møbelsnedker Ludvig Hansen.

Foto: Udsnit af luftfoto af Roskildevejen med Anders Tømres hus 146, 148 Tatol og 150 Dyrlægestedet – før 1933, Lokalhistorisk Samling

Foto: Lokalhistorisk Samling

Luftfoto fra 1949 af gartneriet ”Pilekær” og husene langs Roskildevej fra C-M. Rasmussens ejendomme i øst til Lauras gartneri i vest.

Købmandsforretning og beboelse – Matrikel 25c

Ejere ifølge ejendomsregistranten:

1873 Jørgen Jensen
1884 og1891 Kirsten Jensen
1920,1936 og 1950 C.M. Rasmussen.

Kaj B. Rasmussen fortæller i sine erindringer, at hans far C.M. Rasmussen (1885-19xx) i 1913 købte Kirsten Jensens købmandsforretning, som kan føres tilbage til 1863. Matrikel 25c kom således til at lægge jord til en af Vridsløselilles købmandsforretninger i hen ved 100 år.

Siden først i 1970-erne har matriklen lagt jord til skolestien ned til tunnellen under Roskildevejen over til Vridsløselille Skole.

Foto: Lokalhistorisk Samling og privateje. Læg mærke til ”Eiffeltårnet” – Herstedvester Radio – kan i horisonten skimtes mellem købmandsforretning og udlejnings-ejendommen

Gartneriet ”Pilekærs” funktionærboliger – Matrikel 25b

Ifølge ejendomsregistranten kan man føre matriklen tilbage til 1852. Matriklen var i familien Bruuns eje fra ca. 1887 til ca. 1940.

Her har der også i fru Bruuns tid været en købmands – og malerforretning. Da sognerådsformanden og borgmesteren Hans Nielsen som ung omkring 1920 kom til Vridsløselille, blev han ansat som malersvend hos Fru Bruun. Den 92-årige Maren Olsen har fortalt, at hun i 1931 kom i huset hos fru Bruun.

Under 1. Verdenskrig var der indkvarteret et kompagni soldater på gårdene i Vridsløselille. Kompagnichefen boede hos fru Bruun.

Foto: Privateje. På fotoet ses bl. a. gartneriet Pilekærs funktionærbolig

Foto: Roskildevejen før vejudvidelsen i 1939, Lokalhistorisk Samling

Sådan så der ud anno 2009. Fotoet dækker matriklerne 25b og 24b. Her opførte el-firmaet Finsen i slutningen af 1980-erne den nuværende forretningsejendom. I dag huser bygningen et revisionsfirma.

Roskildevej 160 – ”Rodinsminde” – Malermester Theodor Hansen – Matrikel 24 b

Ifølge Kaj B. Rasmussens erindringer opførte maler og vognlakerer Theodor Hansen (1889-1956) hele 2 nye huse på matriklen. Hans far, fængselsbetjent Jens Hansen, opførte det første.

Af byggestilen at dømme må huset være opført omkring 1910. Læg mærke til de 2 ovenlysvinduer – meget moderne.

Theodor Hansen er for længst blevet skrevet ind i den lokale historie bl.a. af Kaj B. Rasmussen, Hans Kristian Nielsen og Jørgen Nielsen.

Theodor Hansen udførte i 1930-erne meget smukke udsmykningsarbejder på Vridsløselille Skole og på Kommunekontoret.

Matriklens historie kan føres tilbage til før 1855. – I 1987 blev huset revet ned.

Foto: Roskildevej 160 ca. 1920, Lokalhistorisk Samling

Foto: Huset Roskildevej 160, opført 1939, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 162 – Gartneriet ”Pilekær” – Matrikel 24a, 25a og 15b

Matriklerne og menneskene, som har boet og arbejdet her, er lokalhistorisk interessante. Her lå det store gartneri ”Pilekær”, som Johannes Olsen (1901-1986) og hans hustru Ellen Olsen (1902- 1981) siden 1918 havde opbygget og drevet frem til 1963¹⁴. Den bagvedliggende gartnerijord gav plads for ”Værkstedsgården”. Hovedhuset måtte vige for en tankstation – senere Jet-benzin og Effes Pizzaria og Ingo Benzin.

¹⁴ Herefter etablerede Johannes Olsen er nyt gartneri i Herstedvester ved Snubbekorsvej. Dette gartneri blev senere overtaget af Vestskoven.

Det eneste, der i dag er tilbage af gartneriet ”Pilekær”, er pakkeribygningen, som tydeligt kan ses fra Holsbjergvej og Roskildevejen.

Kaj B. Rasmussen har i sine erindringer tegnet et meget smukt og detaljeret portræt af Johannes og Ellen Olsen. Mange ældre albertslundere kan stadig huske de to, og især dem, som havde sommerferiejob på ”Pilekær”.

Ejerskabet til matriklerne kan føres tilbage til før 1851. Johannes Olsens mor Signe Olsen (1881-19xx) og morfar fængselsbetjenten Johannes Nielsen (1848- 192x) begyndte i starten af 1920-erne at opkøbe matriklerne.

Sønnen Jens Erik Bruun-Olsen (1934) har i artiklen Gartneriet Pilekær i Glimt fra Albertslunds historie 2000 ligeledes fortalt om sine forældre og gartnervirksomheden. Johannes Olsen var i perioden 1958-1962 medlem af Herstedernes kommunes sogneråd – valgt af de konservative.

Den kendte TOYOTA bilforhandler Monk, Brøndby, startede i begyndelsen af 1970-erne sin virksomhed under beskedne forhold i Pilekærs gamle gartnerilokaler på Holsbjergvej.

Foto: Lokalhistorisk Samling

Foto: Indkørslen til ”Pilekær”, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 160 – Cykelhandler Jensen – Matrikel 15c

Ifølge ejendomsregistranten kan ejendommen spores tilbage til 1885, hvor skolelærer Carl Ludvig Møller sælger til snedker M. Frandsen. Da ejendomsregistranten kun periodevis blev ajourført, er det lidt svært præcist at angive, hvornår cykelhandler Niels Peter Jensen overtog ejendommen. Han var der, da jeg begyndte at få en erindring, så mon det ikke har været engang i 1940-erne.

Forretningen var i hovedhuset med indgang i østsiden, og cykelværkstedet lå lidt tilbagetrukket på grunden. Jeg kan ikke præcist huske, hvornår cykelforretningen lukkede, mon ikke det har været omkring 1960. Herefter har der siden været autoværksted og -handel.

Foto: Lokalhistorisk Forenings fotograf Inge Andersen, 18. marts 2009, Kurt Bach

Foto: Udsnit af luftfoto over Roskildeven før 1933, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 162* – Vridsløselille gamle Skole – Matrikel 18e

Indtil 1872 gik børnene fra Vridsløselille i skole i Herstedvester Rytterskole. Både børn og forældre syntes dengang, at vejen til Herstedvester ca. 2 km var lang, træls og ikke mindst øde.

Det kunne jeg godt skrive under på, da jeg næsten 100 år senere i 1968 flyttede ind i det sidste hus i Herstedvester – inden gårdene på Gamle Landevej – der var kun få huse i Albertslund Vest mellem Roskildevejen og Herstedvester på vestsiden af Herstedvestervejen – og på østsiden kun de bare marker helt op til Gammel Landevej.

Forældrene påvirkede sognerådet og undervisningsministeriet således, at børnene fra 1872 fik en meget kortere og behageligere skolevej. Sognerådet ansatte Carl Ludvig Møller som 1. lærer ved den nyopførte skole. I 1899 blev der oprettet en pogeskole (forskole) i Gl. Vridsløse. Matriklen huser skolen indtil 1921, hvor den nye Vridsløselille Skole blev opført på den sydlige side af Roskildevejen tæt ved Nyvej. Skolebygningen blev indtil 1931 brugt som bolig for 1. lærer Georgsen og lærerinde frk. Larsen.

Herefter bliver skolebygningen erhvervet af Roskilde Andelssvineslagteri, som i den vestlige del indrettede en slagterbutik med slagter Hvorup som bestyrer. I slutningen af 1930-erne stod Roskilde Andelssvineslagteris forretnings- og beboelsesejendom færdig, og Hvorup flyttede derover. I skolebygningens østlige del boede familien Frederiksen. Tømrermester Svend Olsen erhvervede derefter den gamle skolebygning, som blev revet ned til fordel for Svend Olsens tømmer- og opbindingsplads.

Jeg kom i min skoletid forbi stedet 2 gange om dagen, men jeg har ingen erindring om nogen særlig aktivitet på stedet indtil engang i 1960-erne, hvor der blev indrettet en drive-in bilvask – i øvrigt den første i Danmark af sin art. Indvielsen af bilvaskeanlægget foregik under stor mediemæssig bevågenhed, idet en mere eller især mindre påklædt badenymfe foretog indvielsen med et skumbad. Senere hen har forskellige servicevirksomheder haft til huse på matriklen – i dag K.V. Gasteknik A/S (Holsbjergvej 37B).

Foto: Vægmaleri af den gamle Vridsløselille Skole – 1948-udsmykningen, udført af lærer Edv. Torpp Larsson.

Foto: Vridsløselille Skole år 1900, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 168 – Matrikel 13b og 18c

Kaj B. Rasmussen har i sine erindringer fortalt meget medrivende om familien Nielsen (Ole Nielsen (1864-19xx), hans kone Johanne (1874-19xx), deres datter Laura (1905-19xx) og Ole Nielsens far Anders Nielsen (1826- 19xx))

Anders Nielsen flyttede i 1868 til Herstedernes kommune, og i 3 generationer drev familien et handelsgartneri på matriklerne. I 1891 overtog Ole Nielsen gartneriet og senere overtog datteren Laura gartneriet (omkring 1950).

Efter næsten 100 års gartneridrift på matriklerne solgte Laura i 1960-erne ejendommen og jorden. I dag ligger der 2 arkitektonisk moderne og pæne ejendomme, som i årenes løb er blevet anvendt til serviceerhverv.

Foto: Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 170 – Matrikel 23c

Der havde her indtil 1939 ligget et gult landhus ud til Roskildevejen. I 1939 efter vejens udvidelse blev huset, som vi kender det i dag opført. Huset, som ligger i et industrikvarter, har i tidens løb været hjemsted for forskellige firmaer bl.a. et firma, som designede og indrettede legepladser til børnehaver og boligområder. I følge ejendomsregistranten (1920) har matriklen været et husmandssted.

Roskildevej 172 – Matrikel 21d

Ejerskabet til matriklen kan føres tilbage til før 1894, hvor handelsgartner Johannes Olsens morfar opsynsbetjenten Johannes Nielsen står som ejer af ejendommen.

Ejerskabet til matriklen kan føres tilbage til før 1894, hvor handelsgartner Johannes Olsens morfar opsynsbetjenten Johannes Nielsen står som ejer af ejendommen.

Senere købte Herman Jensen¹⁵ ejendommen. Han var byens smed og kom som sådan i mit barndomshjem, når der var VVS-problemer. Jeg blev også ”kunde” hos Herman Jensen, da min dampmaskine ikke kunne holde trykket. Jeg husker tydeligt, da Herman Jensen havde loddet kedlen, og vi sammen afprøvede dampmaskinen, og den virkede! Mon ikke Herman Jensen den eftermiddag i 1950-erne ”følte sig som en lille dreng”. I husets østlige ende havde en af byens skomagere sit værksted og bolig.

15 Hermann Jensen havde i sin tid været smedesvend hos Baltzer Hansen.

I mange år har der på matriklen været en eller anden form for smede-/metalvirksomhed senest en virksomhed, som fremstillede vinduesfacader til forretninger.

Lige nu fremtræder dette område af byen i en miserabel stand. Vi må se, om fremtiden vil og kan ændre bybilledet her.

^{Foto: Smeden Herman Jensens hus, privateje.}

Foto: Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 176 – ”Lykkeshåb” – Matrikel 22b

Denne matrikel er lokalhistorisk interessant. I følge ejendomsregistranten kan man følge ejendommen tilbage i tiden fra 1828: Jordemoderen for Herstedvester, Vallensbæk, Risby og Klovtofte by. 1891: Jordemoderdistrikt og 1920-1950: Fængselsbetjent Anders Eriksen.

Anders Eriksen (1867-19xx) indtrådte i fængselsvæsenet som arbejdsmand ved Vridsløselille Straffeanstalt i 1903.

I følge Kaj B. Rasmussen havde Anders Eriksen et meget praktisk håndelag, idet Anders Eriksen selv har bygget hele huset. Bedømt på byggestilen og sammenholdt med ejendomsregistranten må huset være blevet bygget i 1920-erne. Det var et smukt og harmonisk hus fyldt med mange arkitektoniske detaljer især i murværket, Selv i dag ville dette hus have været en perle og en fryd for øjet i bybilledet.

Jeg kan ikke huske, hvornår Anders Eriksens smukke hus blev revet ned. Men med støtte i Kaj B. Rasmussens erindringer fra 1995 så eksisterer huset på dette tidspunkt. Det er blevet fortalt mig, at naboen – glarmesteren – for en 10-15 år siden havde brug for en større tilbygning for at kunne håndtere en stor glasopgave. Den fik han så lavet.

Foto: Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 178 – Købmand  Kiefer – Matrikel 20f

Stuehuset, hvor Kiefer havde beboelse og købmandsforretning, står uændret. Når man i dag går forbi matriklen, ja så mangler man kun den gamle Kadara isbod.

Af husets byggestil at bedømme, så er der tale om et klassisk landhus fra 1800-tallet, som Vridsløselille og landsbyerne havde så mange af. De fleste er i dag væk eller ombygget.

Roskildevej 180* – Mikkelvines butik – Matrikel 12d

Ser man bort fra de nyere tilbygninger bag til, er Mikkelsens hus ganske uforandret. Her havde Mikkelvine sin broderi- garn-, stof- og strømpeforretning i mange år.

Som lille dreng kom jeg der sammen med min mor. Selv for en lille dreng var det noget af en oplevelse. Ingen vil i dag tro på det. Der var masser af stofstykker og andre ting i forretningen. Men oven på disken med stofstykkerne lå ”Nufti” – et stort uldbundt af en hund.

Det var dybt fascinerende – man glemmer det aldrig!

Foto: Lokalhistorisk Samling

Foto: 1950-erne, privateje

Roskildevej 182* – Slagter Højbye – Matrikel 10i

Familien Højbye erhvervede matriklen i 1876, da lærer Ludvig Møller solgte. Er i familiens eje formentlig frem til slutningen af 1960-erne.

Jeg havde dengang en noget mærkværdig oplevelse. På vej hjem på cykel stoppede jeg pludselig op her og tænkte ”Der er noget galt – hvor er den lille tolængede gård? Den var der jo i morges. Så stærkt kan det gå!

I sidste halvdel af 1960-erne har automekanikerne Bekker & Hansen på et tidspunkt haft værksted på matriklen, senere er der i en del år blevet solgt teltvogne, og i dag har Jørgensens VVS-firma

til huse her. Bygningen er arkitektonisk moderne, markant og ret spændende – set med mine øjne.

Foto: Højbyes hus, 1944, Lokalhistorisk samling