Roskildevej Midt sydsiden

Roskildevejen i Albertslund – En fotoberetning

Af Kurt Bach

Roskildevejen mellem Herstedvestervej/ Vridsløselillevej og Damgårdsvej/Albertslundvej

Se også artiklens andre områder

* efter adressen markerer, at nummeret ikke længere findes

Fra Kaj B. Rasmussens erindringer og fra gamle kort ved vi, at der på hjørnet af Roskildevej/ Vridsløselillevej havde ligget et række ældre landhuse, som i forbindelse med Roskildevejens udvidelse i 1939 måtte lade ”livet” og nye huse blev opført længere inde på matriklerne.

Foto: Udsnit af luftfoto, Lokalhistorisk Samling.

Vejkrydset Herstedvestervej – Vridsløselillevej og Roskildevejen år1968.
Vi ser noget af bebyggelserne ”Toften” og ”Hedemarken”

Fra 1986 indgår matriklerne som en del af Mölndalsparken.

Foto: Roskildevejen før 1939, Lokalhistorisk Samling

På fotoet ses matriklerne og husene 11b: Albert Olsens gamle hus blev revet ned i 1939, 11f: Anne Jacobsens hus blev også revet ned i 1939, 11a: lidt tilbagetrukket Baltzer Hansen gamle hus, som stadigvæk eksisterer, 11d: nedrevet omkring 1980, 12f: Baltzer Hansens hus fra 1935/1936 og 26a: Statsfængslets funktionær-og tjenesteboliger

Roskildevej 207 – Matrikel 16c, 17d, 19c og 24c

Gartner J.P. Nørager Olsen. Beboelseshuset blev bygget i 1936 med drivhuse og maskin-, fyr- og pakkerum og friland bag huset. Jordstykket har i tidens løb været ejet af en handelsmand (1920) (Nørager Olsens far), en mejeribestyrer (1891) og endnu tidligere en smed. Nørager Olsen overtog matriklen efter sin mor. Huset har efter Nørager Olsen bl.a. huset det lokale Hjemmeværn og Albertslund Kiropraktik.

Fotos: Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 201 – Matrikel 12g, 12k og 12l

Fængselsbetjent og skomager Anders Olsens gamle landhus blev i 1939 offer for udvidelsen af Roskildevejen i 1939, hvor efter han lidt tilbagetrukket på matriklen opførte en tidstypisk villa.

I 1940érne blev der ud til Roskildevejen opført en beboelsesejendom med 3-4 lejligheder, et mekanikerværksted (Bekker & Hansen) med tilhørende tankstation først Esso og senere Uno-X, en vulkanisør. Bagved et garageanlæg, villaen fra 1939 samt et tømmerværksted med tilhørende beboelse.

Engang i 1970-erne var der opsat en akkumulatorreklame – ung pige i bikini med blinkende bryster. Det medførte rasende klager fra lokale rødstrømper, som fik reklamen fjernet fra bybilledet.

Fotos: Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 199 – Matrikel 11b

Albert Olsen (1909-1986) og hans kone Maren (1917-2010) byggede deres nye hus formentlig i 1939/1940. Albert Olsen, som var arbejdsmand på Statsfængslet, var hele livet igennem en omhyggelig havemand, som bl.a. dyrkede jordbær, som han solgte ved havelågen. I mine drenge- og ungdomsår talte jeg meget med Albert Olsen, som gav gode leveværdige råd, som gælder den dag i dag!!

Jordstykket og det gamle hus var omkring 1884 ejet og beboet af bomforpagter Hans Hansen.

Foto: 1950-erne, privateje

Roskildevej 197 – Matrikel 11f

Adressen Roskildevej 197 var meget kendt og besøgt af byens borgere ikke mindst byens ungdom, fordi Premiere-isboden lå her med de udendørs borde og stole. På lune sommeraftner var der masser af liv. Vi børn fik ofte lov til at cykle af sted for at købe en halv liter is eller vafler hos frk. Jacobsen, som erhvervede jordstykket i 1936, og jordbærrene blev f.eks. købt hos naboen Albert Olsen.

Foto: 1950-erne, privateje

Roskildevej 195 – Matrikel 11a

I 1893 erhverver pakhusarbejder Peter Hansen (1857-19xx) og hans kone Emilie (1861- 19xx) ejendommen, hvor sønnen Baltzer i 1920-erne anlagde et af byens helt store gartnerier. Huset har frem til 1980-erne været bolig for familien, slægtninge og gartnerformænd. Når vi som børn og unge ville glæde vores forældre f.eks. på deres bryllupsdage, så kunne vi være sikre på, at gartnerformanden ”stod på hovedet” for at fremskaffe den ønskede buket roser.

Da den albertslundske byudvikling for alvor satte ind fra midten af 1960-erne, så lagde Baltzer Hansen jord til bebyggelsen ”Hedemarken” (1967/1968).

Roskildevej 193 – Matrikel 11d

Næsten ud til cykelstien på det halve af fortovet lå der indtil formentlig midten af 1980-erne et gult 2 familiers hus, – ejendommen var klemt inde mellem Baltzer Hansens matrikler.

På det gamle fotos fra 1947 ser vi Willy Jensen som soldat stående ud for Premiere-isboden med det gule hus i baggrunden. Willy Jensens forældre Poul murer (1900-1977) og Anna Jensen (1906-1991) kom senere på deres ældre dage til at bo i det gule hus.

Foto: Willy Jensen som soldat i 1947 foran Premiere-isboden, Privateje.

Roskildevej 191 – Matrikel 12f

Baltzter (1889-1967) og Karen Hansens (1889-1969) villa, som blev opført i 1935/1936, er den dag i dag en af byens mest solide og harmoniske bygningsværker.

Willy Jensen har i sine erindringer fortalt, at han som 10/11-årig dreng hjalp med til at bære de smukke irgrønne glaserede teglsten op til murerne på taget.

Kaj B. Rasmussen har i sine erindringer sat et meget smukt minde om ”entreprenøren” E. Baltzer, Hansens virke og betydning for Vridsløselille og Herstedernes kommune. Baltzer Hansen var uddannet tømrer, selvlært gartner (med årene meget anerkendt) og smed. Og så var han meget interesseret i tekniske installationer. Starter i det små med et gartneri på Kastanie Allé i 1910-erne, samtidig med at han opbyggede en smedevirksomhed. I 1925 starter Baltzer Hansen sit gartneri på matriklen, som i 1929 blev udvidet ved købet af en nabogård.

Baltzer Hansen var i mange år medlem af sognerådet for de konservative og formand for teknisk udvalg. Man kan også godt tilføje, som Kaj B. Rasmussen gør det, at Baltzer Hansen var Herstedernes kommunes første ”kommuneingeniør”.

Tidl. skatteinspektør Anders Olesen (1927-2010) har i sine erindringer fortalt, at han som ung kommuneassistent blev ansat i Herstedernes kommune i 1948 i forbindelse med fastsættelsen af det årlige kommunale indkomstskattegrundlag og dermed skatteprocenten konfererede med Baltzer Hansen, som var en af Herstedernes kommunes helt store skatteydere – om ikke den største! Så svingninger i Baltzer Hansens private og forretningsmæssige økonomi kunne påvirke størrelsen af den kommunale indkomstskatteprocent.

Men alt dette vidste vi børn og unge ikke noget om, udover at der var tale om et meget stort gartneri og en betydningsfuld familie i Vridsløselille, og at Karen Baltzer Hansen og Mary Engel var søstre.

Foto: Baltzer Hansens gartneri 1936-1939, privateje

Roskildevej/Enighedsvej – Matrikel 26a

Statsfængslet i Vridsløselille opførte formentlig omkring 1920 2 dobbelthuse på Enighedsvej. I huset med gavlen ud mod og med indgang fra Roskildevejen boede i mange år sadelmager og værkmester Hansen.

I fritiden udførte Hansen arbejder for sine kolleger på Statsfængslet. Bl.a. syede han en fodbold og senere hen en skoletaske til mig. Efter Hansen boede overbetjent Kjeldsen her. Kjeldsen, som var en dygtig havemand, lærte mig meget praktisk arbejde, som jeg har haft glæde af livet igennem.

Roskildevej 187 – Matrikel 17a

Denne ejendom overlevede lige vejudvidelsen 1939. I mands minde har denne ejendom altid fremstået meget velholdt.

I ejendomsregistranten kan man læse, at fængselsvogter og købmand Peter Jensen (1842-19xx) og Mette Sofie Jensen (1859-19xx) er indehaver af ejendommen i 1891. Peter Jensen flyttede til kommunen i 1880. Ejendommen gik i arv til deres datter Bodil (1888-19xx), som blev gift med værkmester (smed) på Statsfængslet Axel Rasmussen (1887-19xx).

Bodil Rasmussen drev den lille købmandsbutik indtil begyndelsen af 1950érne.  Derefter drev Kai Albrechtsen forretningen i nogle år. For en kort periode i 1953-1954 havde han postindleveringssted i sin forretning. Omkring 1965/1966 oprettede Andelsbanken i Glostrup en bankfilial i de gamle købmandslokaler. Jeg blev selv via Andelsbanken i Glostrup kunde i banken og fulgte denne igennem bankfusioner og på forskellige steder i Albertslund (Egelundsvej og torvet).

Roskildevej 183 – Matrikel 16a

Den store villa – ”Hjørnebo” – på hjørnet af Roskildevej og Nyvej ligner sig selv udover, at ejendommen i vore dage huser Havemøbel-Centret. Huset er ligeledes et af byens gamle solide murermesterhuse. Ejendommen blev opført af Signe Olsen⁴ i slutningen af 1920-erne.

Områderne omkring Linde Alle med de 2 store hjørnebeboelsesejendomme har gennemgået meget store forandringer. Tømmermester Svend Olsen hus og værksted på hjørnet af Roskildevej/Nyvej samt naboejendommene hen imod det gamle kommunekontor er revet ned, og det samme gælder for ejendommen på den anden side af kommunekontoret hen mod Linde Alle. Hele det stykke af Roskildevejen rummer i dag Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) administrations- og servicebygninger. Og på den østlige side af beboelsesejendommen ved Linde Allé har vi i dag G4S Security Services A/S store ejendomskompleks.

⁴ Handelsgartner Johannes Olsens (”Pilekær”) mor

Roskildevej – Matrikel 24f og 24o / Nyvej 1 – Matrikel 16m

På hjørnet af Roskildevej og Nyvej lå tømmermester Svend Olsens villa lidt tilbagetrukket fra Roskildevejen. Som jeg husker det, var der en smuk, hyggelig og velholdt have med bl.a. en stor smuk blodbøg. Bagved villaen ned ad Nyvej havde Svend Olsen sit store maskinsnedkerværksted.

Mod øst ind mod skolevejen til Vridsløselille Skole lå der en villa, som i årtier var Kaj og Kirsten Skovgård Olsens (Svend Olsens søn og svigerdatter) hjem. Foran denne villa og ned langs skellet lå mekaniker Blaks værksted med en benzinstander. Blev senere en del af Svend Olsens eget værksted.

Svend Olsens maskinsnedkeri på hjørnet af Roskildevej og Nyvej. Adskillige tømmersvende, som boede i Vridsløselille, havde i mange år deres arbejdsplads her.

I midten af 1950-erne åbnede Bondestandens Sparekasse en filial i lokalerne. I øvrigt byens første af sin art.

Gartner Einar Engel blev på sine ældre dage sparekassebestyrer her. Senere kom der en ejendomsmægler-virksomhed. I slutningen af 1980-erne overtager VEKS matriklerne og for en 10-12 år siden forsvandt bygningerne næsten fra den ene dag til den anden.

Kaj B. Rasmussen har i sine erindringer – som han har gjort det for gartner Baltzer Hansen – tegnet et smukt portræt af Svend Olsen. Svend Olsen var på sit felt også en ”entreprenør”, som fik tor betydning for Vridsløselilles byudvikling, erhvervsmæssigt og politisk.

Svend Olsen etablerede sig i byen først i 1920-erne som tømrermester (er i gang i 1922), opbyggede en stor tømmer- og snedkervirksomhed, var gennem byggerier – både som privat bygherre og som tømrermester for Herstedernes kommune, for private og for boligselskaber – i årtier med til at udvikle byen. Jeg har selvfølgelige ikke kendskab til alle Svend Olsens arbejder. Her skal blot nævnes nogle: udvidelser af Vridsløselille skole, VA boligbebyggelsen ”Toften” og hans egne beboelsesejendomme Roskildevej 165/Linde Allé 1 og Linde Allé 6. Svend Olsen var medlem af sognerådet i flere valgperioder i 1940-erne og 1950-erne (valgt for de konservative). Med sin håndværksmæssige baggrund fungerede Svend Olsen som Herstedernes kommunes første ”bygningsinspektør”.

Tove Nielsen⁵ (1927-2004) fortalte i et foredrag den 18.10.2004 i Lokalhistorisk Forening, at hendes mor – Kirstine Poulsen (1896- 1979), som den første kvinde i sognerådet (valgt for socialdemokratiet) i 1946, sad i det sociale udvalg bl.a. sammen med Svend Olsen. Tove Nielsen fortalte, at hendes mor og Svend Olsen var stærkt imod tvangsfjernelse af børn fra hjemmet. De to fandt andre mere skånsomme sociale løsninger for de berørte familier.

Svend Olsens beboelsesejendomme indeholdt 18 lejligheder og et erhvervslejemål. Som udlejere var Svend Olsen og hans kone meget vellidte. De to kendte personligt deres lejere og deres børn. Jeg har selv mange gange indbetalt husleje til fru Olsen, Jeg blev altid venligt budt inden for i køkkenet. Jeg kan stadig huske fru Olsen med sit forklæde. Hvis jeg havde glemt min nøgle, så var det ligeledes fru Olsen, som jeg henvendte mig til. Jeg har desuden nogle gange været inde i maskinsnedkeriet, så dette står også for mit indre øje. Jeg har ingen erindring om tvister mellem udlejer og lejere, selvom vi drenge ind i mellem godt kunne smadre en rude. Jeg gjorde det én gang, og jeg tror nok, at jeg selv måtte være med til at sætte en ny i.

⁵ Medstifter af og mangeårigt bestyrelsesmedlem i Lokalhistorisk Forening, Albertslund

Foto: Lokalhistorisk Samling

Den færdige gang- og cykeltunnel i 1972 – skolestien til Vridsløselille Skole med kommunekontoret, Sparekassen i baggrunden og til højre i billedet gartner Johannes Olsens, ”Pilekær”, funktionærbolig

Roskildevej 175 – Matrikel 24e og 15d

Roskildevej 175 var i perioden 1929-1966 Herstedernes politiske og administrative centrum. Fra mine drengeår husker jeg, at der var ansat en håndfuld kommunale medarbejdere bl.a. Sv. Aa. Petersen (kommunesekretær), Willy Hansen (socialfuldmægtig), Anders Olesen (kommunekasserer) og fru Hallas-Møller. Jeg indbetalte af og til skat og forbrugsafgifter (gas).

Det står tydeligt i min erindring, at jeg som dreng først i 1950-erne blev ekspederet af den dengang unge Anders Olesen på kommunekontoret⁶.

Når jeg kom ind ad kommunekontorets hoveddør, var det første, som jeg lagde mærke til, den karakteristiske lugt, som linoleumsgulve afgiver, og dernæst den store skrækplakat med de 2 rotter, som på et år kan blive til 1000.

I 1960-erne medførte udviklingen, at det gamle kommunekontor ikke mere kunne rumme den kommunale administration. Teknisk forvaltning flyttede til Stensmosegård, og andre forvaltninger flyttede til forskellige lokaliteter i Albertslund Centret. Tilbage på Roskildevej 175 blev Socialforvaltningen. Da det nye rådhuskompleks nede ved Rådhussøen i Syd stod helt færdigt i første halvdel af 1970-erne, samledes den kommunale administration der. Pædagogisk Central overtog herefter det gamle kommunekontor. I 1985 placerede Vestegnens Kraftvarmeselskab sin administration og tekniske funktioner på stedet. Og omforandringen af området tog for alvor fart.

⁶ Anders Olesen blev min første chef i Albertslund kommune, da jeg var ansat i skatteforvaltningen 1968-1971

Foto: Kommunekontoret ca. 1935, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej171* – Matrikel 15d

Der findes desværre ikke noget nærbillede af huset og værksteds-bygningen, hvor Ludvig Hansen i min barndom havde sit møbelsnedkeri. Ludvig Hansen skar engang en fastelavnskølle til mig. Den kostede 3 kroner.

Huset og værkstedbygningen blev i 1960-erne revet ned til fordel for en tankstation.Vridsløselille var i 1960-erne og 1970-erne velforsynet med benzintankstationer, en 6-7 stykker husker jeg.

I dag en af VEKSs parkeringspladser, hvor jeg parkerer ulovligt, når jeg besøger området. Vi drenge legede også her ulovligt, men vi skulle passe på, heldigvis havde vi en smutvej ind til betonbunkersen på naboejendommen – Slagterejendommen.

Foto: Roskildevej ca. 1900, Lokalhistorisk Samling

Foto: Roskildevej ca. 1970, Lokalhistorisk samling

Roskildevej 169 – Matrikel 18f og g – /Linde Allé 2 – Slagterejendommen

Ejendommen blev i slutningen af 1930-erne bygget med Roskilde Andelssvineslagteri som bygherre og ejer. Grundstykkerne, som er lokalhistorisk interessante, har tidligere i 19 hundredtallet været ejet af værkmester Chr. C. Jørgensen og købmand P.M. Rasmussen.

Uddrag af Willy Jensens erindringer:

”Altså begiver jeg mig trøstigt videre frem i byen og har jo ikke ret langt til Linde Alle. På en ret stor hjørnegrund, strækkende sig fra Frida og til Linde Alle’ og vel 6o m bagud, havde Engel sin planteskole. Et stykke oppe ad Herstedvestervej, på højre hånd, havde Engel endnu et stykke jord og det var betydeligt større end det ved Linde Alle’ Til at hjælpe sig, havde han sin eneste søn, Gunnar. Familien var for øvrigt i slægtskab med Baltzer Hansen, idet fruerne var søskende.”

”Jeg har før nævnt, at Svend Olsen havde sin afbindingsplads på Linde Alle. Her var jævnligt stor aktivitet med de store anlæg af bjælkelag og tagværker. Det ubehandlede træ lå i stabler og vi havde en elsket legeplads, når håndværkerne var gået hjem.” Men ve os, hvis vi havde ødelagt noget, så snakkede Svend Olsen med store bogstaver, første gang han rendte på os. Ikke at hans lejere sladrede, men han ejede den første etageejendom nedad Linde Alle’ et hus med seks lejligheder i tre lag. Her var der sagtens en og anden der havde lagt mærke til, hvad det var for rødder, der havde larmet inde på pladsen”

I ejendommen er der 12 boliglejemål (11 2 ½-værelses lejligheder og 1 1-værelses lejlighed), 2 erhvervslejemål (Slagterforretning – slagter Hvorup og brødudsalg), 5 garager i gården og haven. Endvidere var der i ejendommen en damefrisørsalon. Der var dengang tale om et livligt forretningshjørne, da man på det modsatte hjørne havde en herrefrisørsalon i kælderen og på den anden side af Roskildevejen lå købmand C.M. Rasmussen og Tatol. Ejendommen havde fra start moderne faciliteter som centralvarme og relative store badeværelser, som ikke fandtes i de øvrige få udlejningsejendomme i byen. Først med boligbebyggelsen ”Toften”, som blev bygget 1948-1949, blev de faciliteter, som vi i dag betragter som en naturlighed, ”tænkt” ind i boligbyggeriet som standard.

I haven blev der under besættelsen opført en betonbeskyttelsesbunkers⁷, som i påkrævet tilfælde kunne benyttes af beboerne på Linde Alle og deromkring. Beboerne var glade for deres lejligheder og mange boede der i årtier. En af de nuværende beboere har boet i den samme lejlighed i næsten 60 år.

⁷ Man kan den dag i dag se dette store beskyttelsesanlæg i haven. Placeret tæt på skellet ind til matrikel 15 d.

Roskildevej165/Linde Allé 1 – Matrikel 13d

Tømrermester Svend Olsen køber først i 1930-erne matriklerne 13d, 23a, 23b og 23d af brødrene fængselsportner Hans Jørgensen og jordbruger Niels Jørgensen (som boede på den modsatte side af Roskildevejen på en lille gård.

Der var tale om et anseeligt jordstykke på den østlige side af Linde Allé. På matrikel 13d byggede Tømmermester Svend Olsen en ejendom med 3 3v lejligheder (hjørnelejlighederne), 9 2 ½v lejligheder samt en frisørsalon i kælderen (frisørmester Christensen).

Mit barndomshjem blev 2. sals hjørnelejligheden. Vi havde en pragtfuld udsigt mod nordvest hen over Herstedvester Mark. Mere trist var udsynet mod øst og nordøst – mod byens 2 fængsler.

Foto: Tømmermester Svend Olsen udlejningsejendom under opførelse i 1935, privateje

Roskildevej163* – Matrikel 23a, 23b og 23d

I ejendomsregistranten står Brødrene Hans og Niels Peter Jørgensen i 1920 som ejere af matriklerne senere Svend Olsen, Nordisk Konservesfabrik (Hans Jensen) og Hafnia⁸.

På det gamle foto af byggeriet af Svend Olsens ejendom fra 1935 kan man se den vestlige gavl af fængselsportner Hans Jørgensens ejendom. Denne ejendom brændte i 1943, og tilbage stod kun et udhus med et halvt tag. Min mor har fortalt mig, at jeg på branddagen i barnevognen var placeret i gården meget tæt på hegnet ind mod Hans Jørgensens hus. Min mor har ligeledes fortalt, at hun og andre damer den dag fik meget travlt med at få reddet mig fra røgen og branden.

Vi drenge havde dengang en herlig legeplads med huler i ”brandtomten”. Selvom vi ikke måtte opholde os der, gjorde vi det alligevel, men vi skulle tage os i agt for pladsmanden Andersen.

Senere fik vi drenge lov til at anlægge en cykelbane til ræs. Den havde vi megen fornøjelse af dengang. Desværre ville mine forældre ikke bevilge mig en cykel til det der i dag svarer til en mountainbike. Og det gav anledning til en konflikt imellem os, men det hører jo også familielivet til. At vi fik lov til at anlægge cykelbanen på matriklen hang ikke mindst sammen med, at vores barndoms- og skolekammerat Thomas Jensens far var direktør for hele ”butikken”.

Uddrag fra Hans Kristian Nielsens erindringer ”Vridsløselille min barndomsby”:

Fængslets portner, som hed Hans Jørgensen, boede i et hvidt hus, der lå på sydsiden af Roskildevejen mellem den lille vej til villaen Lykkeshåb og vejen til kommuneskolen. Medens jeg gik i skole, blev Hans Jørgensen udnævnt til Dannebrogsmand. Det var en stor begivenhed i Vridsløselille, og jeg husker, at vi i skolen blev indskærpet, at vi skulle tage hatten af, når vi mødte ham. Han boede alene i huset, men havde sin broder boende lige overfor på den anden side af Roskildevejen, hvor han havde et mindre husmandssted. Selvom man ikke skal være videre begejstret for et fængsel, så indtog denne institution en ret betydningsfuld plads i min barndom.

Uddrag af Willy Jensen erindringer:

”I det lille sirlige stråtækte hus ved siden af boede Hans Jørgensen alene. En ældre pensionist, som holdt meget af både sit hus og have og han holdt det hele i mønsterværdig stand efter vore begreber. Og så tror

jeg, det er et af de få steder, hvor jeg aldrig var hverken på æble- eller pæreskud. Det var simpelt hen for risikabelt.”

Som en historisk kuriositet, som knytter sig til matrikel 23a, kan nævnes, at der i begyndelsen af 1950-erne blev opstillet 4 lave meget moderne industrihaller i forlængelse af matrikel 23d. Vi kunne fra vores køkken og soveværelse tydeligt se disse haller. I 1950 var der en stor engelsk industriudstilling i Tivoli, hvor disse haller indgik som eksempel på moderne britisk industri-byggeri, som vi kom til at se meget af i København og i industrikvartererne i Københavns Omegn.

⁸ Normalt kan man i ejendomsregistranten via årstal og navne følge ejerforholdene for mange matrikler meget langt tilbage i tiden og detaljeret. Men ikke for matriklerne 23 b og 23d

Foto: Fængselsportner Hans Jørgensen ejendom, Lokalhistorisk Samling.

Roskildevej 157 – Matrikel 12i og 12h

Matriklerne 12i og 12h samt matriklerne 23a, 23b og 23d kom til at lægge jord til et typisk stykke dansk industrihistorie – fra fremstillingsvirksomhed til servicevirksomhed – med opførelsen i 1929 af det private mejeri Stassano. Mejeriet kom til at fungere frem til 1944, hvor Storkøbenhavns Mejeriers Likvidationsselskab solgte bygningerne til A/S Hans Jensen & Co (marmeladefremstilling)

I sidste halvdel af 1940-erne skiftede produktionen fra marmelade til kødkonserves (Nordisk Konserves Industri A/S (Hans Jensen)) f.eks. skinker med en meget stor eksport til bl.a. England. Fabriksanlægget blev konstant udvidet op gennem 1950-erne og først i 1960-erne. Hafnia Konserves A/S overtog i 1954 fabriksanlægget⁹

⁹ Store dele af fabriksanlægget brændte i begyndelsen af 1950-erne – en ret uhyggelig oplevelse, husker vi små drenge fra dengang.

På disse matrikler starter kommunens første egentlige industrieventyr. Der blev etableret rigtig mange arbejdspladser. Akkordarbejdet var hårdt, men særdeles vellønnet for både mænd og kvinder. Mange af byens borgere især kvinderne havde i mere end 20 år fast arbejde her.

Hafnia havde omkring 1960 købt matrikel 13 d (mit barndomshjem). Det meste af den gamle have blev inddraget til cykelparkering for de ansatte på Hafnia. Hafnia inddrog også en lejlighed til kontorbrug. Meget naturligt flyttede ansatte ind i ejendommen, når et lejemål blev ledigt. Oldfruen på Hafnia flyttede som den første ind i en af lejlighederne.

.I 1971-1972 overtog JAKA i Århus Hafnia, som blev lukket ned over et par år.

Jeg kan egentlig ikke huske, hvor længe de store fabriksbygninger og det store område lå øde hen. Men et lagde jeg mærke til, at det hektiske arbejdsliv omkring Hafnia med de ca. 400 arbejdspladser forsvandt først i 1970-erne, og at der dermed blev meget stille i området.

Det, at Hafnia lukkede, fik positive konsekvenser for beboerne i mit barndomshjem. I januar 1973 købte beboerne ejendommen og oprettede andelsboligforeningen ”Lindely”.

En af Albertslunds ildsjæle Bent Skovsbøll¹⁰ har fortalt, at i den periode, hvor Hafnias fabriksbygninger og de store jordstykker lå øde hen, rettede han henvendelse til den daværende borgmester Sv. Aa. Madsen med en vision om, at det store område var velegnet til at forbinde kommunens nordlige områder med bebyggelsen i Albertslund Syd – et stort grønt område med passende bebyggelse. Bents vision blev ikke taget op af det politiske system. Det blev storentreprenøren Juel Jørgensen, som blev bygherre på Hafnia-grunden med et stort højt projekt, som ikke faldt ind i omgivelserne. Så måtte Bent ”gribe ind” og sammen med formanden for teknisk udvalg (Gert Nielsen) og administrationen (stadsingeniør Th. Ovesen) blev det sikret, at projektet blev reduceret med et par etager og at taghældningerne kom til at harmonere med bebyggelserne på Linde Allé.

¹⁰ Tidl. formand for og bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen ”Vridsløselille Midt”.

Området fra G4S til Albertslundsvejen har ikke gennemgået de store forandringer siden 1939, hvor Roskildevejen blev udvidet. Området ligner sig selv.

Foto: Mejeriet Stassano, privateje

Foto: Hafnia 1977, Lokalhistorisk Samling

Foto: Her var der en lille plantage med æbletræer. Her legede vi drenge tit – det måtte vi godt – her behøvede vi ikke at tage os i agt for pladsmanden Andersen.

Det er blevet fortalt, at lige netop her slog tyske soldater under besættelsen lejr for en nat.

Roskildevej 149B  – Matrikel 22d

Ejendommen ”Wilhelmshåb” ligner sig selv – dog har skiftende ejere i tidens løb malet huset i forskellige ”specielle” farver.

Matriklerne 22d, 20c, 19f og 10b og de bagved liggende matrikler, som ligger ganske tæt ved Statsfængslet i Vridsløselille, kan som beboelsesområde føres tilbage til udskiftningen i 1794.

I 1940-erne var der på matrikel 37 (et stort område mellem Stassano (matrikel 12 h og Statsfængslet matrikel 27)) anlagt nyttehaver for byens borgere, som ikke selv havde private haver. Her havde mine forældre en lille nyttehave. I slutningen af 1940-erne oplevede jeg i nyttehaven min første

solformørkelse. Det var ganske spændende for en lille dreng at se op mod solen gennem et stykke sodsværtet glas.

Roskildevej 149B – Matrikel 20c

Jeg altid godt kunne lide denne ejendom -”Bjørnsdal” – På grund af grundens indhegning kommer denne gamle arkitektonisk fine ejendom i dag ikke til sin fulde ret. Der er tale om et stort hus formentlig opført i begyndelsen af 1900-tallet.

Her boede i mange år fængselsbetjenten Chresten Larsen (1879-19xx).

Roskildevej 147 – Matrikel 19d og 19f

”Jægerhytten” har personlig interesse for mig, for det var i denne ejendom min svigerfar Georg E. Petersen i 1924 fik sin første kiosk i Vridsløselille. Der er kun ganske få nulevende, som kan huske stedet, som måtte vige for Roskildevejens udvidelse i 1939.

Huset, som vi kender det i dag blev bygget i 1939, er et relativt stort tidstypisk hus. I forretningslokalet, som oprindeligt var tiltænkt Georg E. Petersens kiosk¹¹ kom i mange år til at huse en herrefrisørsalon (1939-til slutningen af 1950érne), Handelsbanken i 1960érne, senere Albertslund Posten, Dansk Folkehjælp og i de sidste mange år teorilokaler (køreskole).

¹¹ Det blev dog ikke til noget, da forretnings- beboelseslejligheden lå i flere planer og var helt uegnet p.g.a Georg E. Petersen handicap, hvorfor han byggede sin egen forretning og beboelse ovre på den anden side af Roskildevejen 124.

Huset, som vi kender det i dag blev bygget i 1939, er et relativt stort tidstypisk hus. I forretningslokalet, som oprindeligt var tiltænkt Georg E. Petersens kiosk¹¹ kom i mange år til at huse en herrefrisørsalon (1939-til slutningen af 1950érne), Handelsbanken i 1960érne, senere Albertslund Posten, Dansk Folkehjælp og i de sidste mange år teorilokaler (køreskole).

¹¹ Det blev dog ikke til noget, da forretnings- beboelseslejligheden lå i flere planer og var helt uegnet p.g.a Georg E. Petersen handicap, hvorfor han byggede sin egen forretning og beboelse ovre på den anden side af Roskildevejen 124.

Matriklen har i perioden 1887, hvor Anders Larsen sælger til opsynsbetjent Hans Iver Christiansen (Skaanderup) (1849 – xxxx) til begyndelsen af 1970-erne, været bopæl for et ”fængselsfamiliedynasti”¹², hvor sønnerne erhvervsmæssigt fulgte i fædrenes fodspor som betjente ved Statsfængslet i Vridsløselille.

¹² Dem har der været nogle stykker af i Vridsløselille.

Hans Iver Skaanderups sønner Adolf Skaanderup (1880-195x) og Poul Laage Skaanderup (1898-xxxx) blev fængselsbetjente.

Hans Iver Skaanderup flyttede til kommunen i 1873.

Foto: Jægerhytten, privateje

Foto: Laage Skaanderup byggede huset i 1939

Roskildevej 145C – Matrikel 10b

Matrikel 10b grundform er meget atypisk – som en spids kile ”presset” ind mod fængsels-matriklerne 10g, 7d og 27 – grundstykket er relativt stort, og er i dag opdelt i 2 parceller – ganske tæt på fængslets hegn og ringmur. Der er kun få meter skelfacade ud mod Roskildevejen. Nede bagved ”gemmer” der sig 3 ejendomme.

Der er tale om et stille og fredfyldt område, hvilket kan være svært at forestille sig, når man færdes oppe på den stærkt trafikerede Roskildevej.

I ejendomsregistranten kan man følge ejendommen tilbage til 1867, hvor Lars Sørensen sælger matriklen til Lars Andersen. Herefter er der følgende ejere: 1870 høker Carl Bodenhoff. – 1872 købmand Frederik Rasmussen – 1874 handelsmand Hans Pedersen – 1887 Hans Pedersen enke Maren Petersen – 1891 vognmand Liebes Enke – 1920 husmand Chr. Callesen Franzen – 1936 fængselsbetjent Johannes Jensen – 1950 fængselsbetjent B.A. Risager.

Helga Risager bestyrede postindleveringsstedet her i årene 1960–1972.

Statsfængslet i Vridsløselille  – Matrikel 7b, 7d, 7e, og 7f

Statsfængslets facade og skel mod Roskildevejen har ikke undergået nogen forandring¹³ i ”mands minde”. For ca. 30 år siden blev hovedindkørslen til fængslet fra Roskildevejen lukket og omlagt til indkørsel fra Albertslundsvej. Det nu 150 år gamle Statsfængsel har altid været ”lukket land” for de fleste. ”Uvedkommende forbydes adgang” stod der ved de 2 indgange til fængslet! De af os, som havde naturligt ærinde inde på fængselsarealet, kan huske hele området som meget idyllisk, fredfyldt og meget velholdt. Knapt så velholdt i vore dage må man konstatere!! Statsfængslet er nu i gang med en omfattede renovering af de gamle tjeneste- og funktionærboliger.

¹³ Udover at hegnet i de sidste 15-20 år er gået i forfald. Kriminalforsorgen ofrer ikke penge på vedligeholdelse

Foto: Postkort med fængselsmotiver udgivet af kioskejer Georg E. Petersen, Frimærkeklubben Forskellig Filateli

Runddelen – den del af Fængselsvej som løber parallelt med Roskildevejen ind på fængselsarealet

Foto: Landarbejderhus 1930, Lokalhistorisk Samling

Foto: Albertslundsvejskrydset.

Foto: Albertslundsvejskrydset.