Roskildevej Øst

Roskildevejen i Albertslund – En fotoberetning

Af Kurt Bach

Roskildevejen øst for Albertslundvej/Damgårdsvej til Røde Vejrmøllen/Røde Vejrmølle Kro

* efter adressen markerer, at nummeret ikke længere findes

Jeg må indledningsvis komme med en bekendelse, og det vil komme til at præge dette afsnit om Roskildevejen. Indtil mit 17. år (1959) var min verden i det daglige det område af Roskildevejen, som er beskrevet i del 1 og 2, og det skyldes hovedsageligt to forhold. For det første gik jeg i skole i Taastrup, og for det andet så havde det noget at gøre med borgernes udenbys handelspræferencer. Vest for Statsfængslet ”gik turen” mod handelsbyen Tåstrup med dens mange forskelligartede forretninger.

Dermed være ikke sagt, at jeg ikke kendte området ud til Røde Vejrmøllen, men jeg kendte kun få mennesker i dette tyndt beboede område af Vridsløselille. Jeg kom der kun, når jeg spillede fodbold med drengene i rHerstedøster, Glostrup og Brøndby, eller når vi halvstore drenge skulle i biografen i Glostrup Bio. Beretningen for dette område vil derfor blive mere summarisk med hovedvægten på fotosiden – hvordan har det set ud, og hvordan ser der ud her anno 2010!

Denne del af Roskildevejen er næsten ikke til at kende, for her har den albertslundske udvikling siden slutningen af 1950-erne virkeligt og markant slået igennem med forandringen af store landbrugs- og gartnerijorde til industri- og handelsområder på begge sider af Roskildevejen.

Foto: Roskildevejen mød øst, privateje

Foto: Roskildevej mod øst, Lokalhistorisk Samling

Roskildevej 123 – Matrikel 8cp

Jfr. ejendomsregistranten:
1891: Proprietær N. Hegman sælger til mælkekusk Knud Peter Christensen
1929: Købmand Ole Peter Christiansen
1936: Forhv. Købmand Axel Hansen
1959: Restauratør Kaj Andersen

Ejendommen på hjørnet af Roskildevejen og Albertslundsvej har i tidens løb været hjemsted for en købmandsforretning, udlejningslejligheder, og anden form for erhverv. Willy Jensen, Glostrup, har i sine erindringer fortalt, at hans familie i 1943 blev opsagt i deres lejlighed på Roskildevej 146, og blev derved for en kortere periode husvilde. De fik af Herstedernes kommune anvist ”glasverandaen” som husvildebolig. Willy Jensens erindringer er et stykke kulturhistorie om en meget kold vinter for hans familie med mange bank på vinduerne om aftenen og natten, når hans kammerater passerede hjørnet.

Anni Skovsbøll²³, Albertslund, kan huske, at der i sidebygningen på 1. salen boede en mand, som fremstillede sutsko af gammelt møbelstof og gamle cykeldæk. Anni har selv haft et par.

²³ ”2 Vridsløse – slægter mødes” v/Kurt Bach

I min barndom og ungdom husede ”glasverandaen” en kaffebar, og købmand Simonsen residerede i den lille købmandsforretning ud mod Roskildevejen. Jeg kom der hver onsdag med tipskuponer for min far og frisørmester Christensen. I 1960-erne blev ”glasverandaen” anvendt af autohandler G. Hauschild. Dette forretningshjørne måtte i 1970-erne vige for tunnelen under Roskildevejen.

Foto: År ca. 1969, Lokalhistorisk Samling

Foto: April 2010

Foto: Hjørnet april 2010

Roskildevej 121 – Matrikel 8e

Karlsminde vil blive nærmere omtalt, når vi kommer tilbage på den modsatte side af Roskildevejen (red.)

Jfr. ejendomsregistranten:

1920-1930. Betjent Carl L. Petersens ejendom, som også måtte vige for tunnelbyggeriet.

Foto: Luftfoto 1950 hovedmotivet er Karlsminde, Lokalhistorisk Samling.

Roskildevej 119 – Matrikel 8f

Jfr. ejendomsregistranten:
1920: Betjent Harald Reimann
1936: Kommunesekretær Sv. Aa. Petersen og Søren Sørensen
1950: Pensionatsejer Axel Parsborg

Axel Parsborg var først i 1950érne formand for Vridsløselille Idrætsforening. Huset ligner sig selv, men dog i dag indhegnet af et højt hegn.

Foto: April 2010

Roskildevej 117 – Matrikel 8x

1936: Forsøgsassistent Arne O. Jensen
1950: G. Rich og Sv.Aa.Petersen

Her boede min klassekammerat Bjørn Rich.

Foran huset var der i min barndom en ”bomvægt”, hvor man kunne veje lastbilerne.

Der findes desværre ikke noget billede af det sidste hus inden de åbne marker ud til Vallensbæk Torvevej og videre til Røde Vejrmøllen.

En brændselshandler havde sit lager her med koks, kul og tørv i 1940-erne og 1950-erne. En af mine tidligste erindringer var en tørveleverance til mine forældre – vinterens forbrug var læsset af foran bopælen Linde Allé 1 – tørvene spærrede næsten for kørslen på vejen, så de skulle i en fart ind i cykelskuret og ned i kælderen. Vi blev meget snavsede. Jeg kom til at hade kakkelovnen og brændslet – besværligt og arbejdskrævende, så vore dages central- og fjernvarme er den rene luksus.

Foto: Område vest for Solvej omkring år 1900, Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv.

Foto: April 2010

En stor mark – Matrikel 8b

Jfr. ejendomsregistranten:
1842: Mads Ottesen sælger til bromand Zacharias Jacobsen
1855: Christen Jacobsen
1864: Proprietær Laurits Zacharias Jacobsen 1890: Proprietær N.Heyman
1891: N Heyman, N. Weimann, C. Christensen
1920; Grosserer og generalkonsul Hjalmar Hartmann ”Vejrmøllegård” 1950: Herstedernes kommune.

Inde bag det grønne bælte af høje træer finder vi i dag: VA-bebyggelserne Blokland og Læhegnet samt villaer, og FDB/COOPs hovedkontor (først i 1960-erne).

Foto: April 2010

En stor mark – Matrikel 15a

Jfr. ejendomsregistranten:
1855: Zacharias Jacobsen til sønnen Christen Jacobsen
1864: Proprietær Laurits Zacharias Jacobsen
1891-1936: Se Matrikel 8b
1950: Generalkonsulinde Hartmann

På den anden side af træerne finder vi FDB/COOPs enorme lager- og distributionsanlæg.

Fotos: Roskildevejen mod øst

Kurt Bach på sin fars (Herluf Bach) arm, 1943, privateje

Samme vej og næsten samme sted 67 år senere, april 2010

Røde Vejrmølle – Matrikel 14b og 15k

1889/1890: Boet efter proprietær L.Z. Jacobsen. Efterlevende enke sælger til mølleejer Henrik Plambeck
1891: Henrik Plambeck
1920–1950: Glostrup og Omegns Fællesbageri

Hans Kristian Nielsen²⁴ har i sine erindringer ført Røde Vejrmøllens historie tilbage til 1774/1775

²⁴ ”Vridsløselille min barndomsby”

Røde Vejrmøllens historie gennem tiden er velbeskrevet bl.a. af redaktør Jens A. Petersen i jubilæumsbogen ”Mel og Brød” udgivet i anledning af møllens 50-års jubilæum i 1969. Senest har den daværende arkivleder i Lokalhistorisk Samling, Jette Janstrup forsket i møllens historie. Det kom der en stor og velbesøgt udstilling på Hovedbiblioteket ud af, samt flere foredrag og en artikel i Glimt fra Albertslunds historie, 2007: ”Arbejdernes egen brødfabrik”.

Jfr. ejendomsregistranten²⁶:
Ca. 1891-1917: Plambechs Bageri
1919-1977: A/S Glostrup og Omegns Fællesbageri
1977-1998: Flere forskellige indehavere: Trianon Bageri, Kohberg Brød m.fl. 1998-: Lagerhotel, City Self-Storage

 ²⁶ Lokalhistorikeren Henning Sørensen har i sin bog ”Albertslund i tusind år” kunnet spore stedets historie tilbage til 1612

Glostrup og Omegns Fællesbageri var i 1940-erne og 1950-erne en af Herstedernes kommunes største virksomheder med 200 ansatte. Virksomheden herude ved kommunegrænsen til Glostrup var og er stadigvæk et markant sted – med vartegnet Røde Vejrmøllen, men også ude i hele Vestegnen, som de mobile brødforhandlere forsynede med det daglige brød.

Det hører med til min historie, at min klassekammerat Lise Jensen boede her, og det påvirkede os klassekammerater dybt, da Lise alt for tidligt mistede sin far Carl Jensen i 1951.

Foto: Branden januar 1973
Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Foto: April 2010
Fristrup Mølle ved Jyderup blev flyttet ude fra Sjælland   og genopført her

Fra Herstedøstervej til Damgårdsvej

Roskildevej 2 – Røde Vejrmølle Kro – Matrikel 15b

Jfr. ejendomsregistranten og andre kilder:
1889/1891: Boet efter proprietær L.Z. Jacobsen og efterlevende enke til gæstgiver Ole Hansen
1891-1920: Gæstgiver Ole Hansen
1923-1934: Familien Andersen (red.)²⁷
1936: Restauratør G. Aagaard
1950: Kroejer Agnete Aagaard

²⁷ Milepælen, januar 2003. Jette Janstrups artikel ”To gæve piger på Røde Vejrmølle Kro”, Lokalhistorisk Samling

Hans Kristians Nielsen har kunnet spore kroens historie tilbage til 1721, hvor kroen lå ved Gl. Landevej.

Mit lokale kendskab til lokaliteterne begynder nu at komme til kort. Jeg har aldrig været på kroen. Jeg må derfor forlade mig på, hvad andre har fortalt og skrevet²⁸.

²⁸ Kaj B. Rasmussen og Hans Kristian Nielsen

Røde Vejrmølle Kro var byens østlige forsamlingssted. Her har sognerådet, indtil kommunen fik et egentligt kommunekontor i 1925, afholdt sine møder. Betjentforeningen og Propforeningen²⁹ samt mange andre foreninger holdt også sine møder og fester, krobal mm der. Der var rejsestald og senere autoværksted. I 1961 overtog Dansk ESSO kroen. Det meste af kroen måtte vige for en moderne tankstation. Dog ikke rejseladen med autoværkstedet. Rejseladen brændte i 1968.

²⁹ Lokale og landsdækkende hjælpeorganisationer, som indsamlede midler til f.eks konfirmationer. Den første Propforening blev dannet i 1820 og blev meget udbredt i slutningen af 1800-tallet. Propforeningen H blev dannet i 1939 med det ene formål at samle ind til ”trængende konfirmanders opklædning”

Fotos: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Fotos: April 2010

Statoil og autoværksted

Roskildevej 8-10 – Røde Vejrmølle gård – Matrikel 14a

Jfr. ejendomsregistranten:
1856: Brygger Christen Jacobsen
1864: Proprietær Laurits Zacharias Jacobsen Se matrikel 8b

Hans Kristian Nielsen har kunnet spore gårdens historie tilbage til 1770.

Jeg har i øvrigt bemærket en lokalhistorisk ”tvist” mellem Kaj B. Rasmussen og Hans Kristian Nielsen. Kaj B. Rasmussen fortæller i sine erindringer, at det gamle hovedhus måtte vige for Roskildevejens udvidelse i 1939/1940, mens Hans Kristian Nielsen fortæller, at hovedbygningen brændte i 1931.

Hovedbygningen fra 1939/1940

Foto: April 2010
Superdæk. tidl. Falck

Hans Buch. Tidl. AEG

Roskildevej 12-14 – Matrikel 10n

Har ledt forgæves efter ejerforholdene i ejendomsregistranten – siden må være bortkommet.

Fotos: April 2010
Kemp & Lauritzen (el-firma)

Foto: April 2010
Siemens (elektronik), Dansk bredbånd m.fl.
Tidligere Simonsen & Weel (hospitalsudstyr)

Roskildevej 16 – Gartneriet Pilevang – Matrikel 10b

Jfr. ejendomsregistranten:
1891: Gartnerne Jensen og Mikkelsen
1920: Handelsgartner Thomas Petersen
1936: Handelsgartner Th. Petersens dødsbo
1950: Gartner Georg Bach Nielsen

Foto: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv
Fotograferet mod vest – til venstre i billedes skimtes Roskildevejen

Struers laboratorium 1995

Toshibia og Varta 2010

Gummismeden – Matrikel 14d, k, l og m

Jfr. ejendomsregistranten
1936: Smedemester Christian Rasmussen
1950: Smedemester Hans Rasmussen

Foto: Gummismeden 1943, Lokalhistorisk Samling

April 2010

Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv
Shell tanken på hjørnet af Roskildevej og Roholmsvej

Godthåb (10a), som næsten ingen har set eller husker – Matrikel 10q

Jfr. ejendomsregistrantens eneste oplysning ejes matriklen i 1950 af I/S Godthåb – formentlig et erhvervsejendomsudviklingsselskab.

Willy Jensen har i sine erindringer omtalt, at der har ligget en gård på Matrikel 10q.
Hans Kristian Nielsen fortæller i sine erindringer meget om gården. Han sporer gården tilbage til 1780.

Omkring år 1900 blev noget af Godthåbs jorde udstykket til gartnerier bl.a. Hedagers.

Gården Godthåb lå rent fysisk på matrikel 10a ca. 500 meter nord for Roskildevejen. Hele Godthåbsparken blev i slutningen af 1960-erne og begyndelsen af 1970-erne opført her.

Foto :Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv
Bilfirmaet Bilia: Volvo og Renault. Tidl. Ford

April 2010
Foto: Medicinalfirmaet AstraZeneca, april 2010

En vej – Matrikel 6n

Indkørselsvej til Skandinavisk Pelsberederi- og farveri.

Matrikel 6az

Desværre har jeg ikke kunnet finde oplysninger om ejerskabet i ejendomsregistranten. Men formentlig er der tale om Yde Poulsens ejendom, som omtales i både Kaj B. Rasmussens og Willy Jensens erindringer

Leif Thygesen Automobiler – Saab og Seat forhandler med forretninger i Albertslund og Taastrup.

For nogle år siden måtte bygningen vige for en udvidelse af AstraZeneca.

Foto :Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Roskildevej 76 – Matrikel 6ep

Jfr. Ejendomsregistranten:
1920: Betjent Ferdinand Nordly 1936:  Kolind Hansen
1950:  Kolind Hansen

Ferdinand Nordlys datter arvede ejendommen. Hun og hendes mand Kolind Hansen havde her i mange år et gartneri med friland og drivhuse.

Matriklen har i nyere tid huset firmaet Schrader & Søn A/S (autoreparation) og Dansk Uni-cardan A/S (autotilbehør og reservedele) og i dag ZAP Distribution (vognmandsfirma).

Foto :Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv
Bilfirmaet Bilia: Volvo og Renault. Tidl. Ford

Foto: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Roskildevej 78 og 80 – Beboelsesejendomme – Matrikel 6u og 6q

Opført af gårdejer Ole Olsen, Karlsminde, i slutningen af 1930-erne.

Foto: April 2010

Roskildevej 82 – Matrikel 6ae

Denne matrikel har haft en noget besynderlig ”skæbne”.

Her lå i mine drenge og ungdomsår et autoværksted med tilhørende benzintank – Nafta (russisk benzin) og senere ORA.

Matriklen var i 1950 ejet af Anglo Dane Mineral Oil A/S.

Det må have været i 1970-erne, at bygningerne blev sløjfet, og herefter blev grunden i mange år anvendt som tømmerplads – ikke noget kønt syn i bybilledet.

I dag henligger området som en grøn ”kile” ud mod Roskildevejen.

Foto :Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

April 2010

Roskildevej 86 (”Højklit”) og Roskildevej 84 – Matriklerne 6at og 6ag

Jeg ved intet personligt om disse 2 ejendomme og i ejendomsregistranten var der heller ikke hjælp at hente. Så derfor må jeg ty til andre.

Min kone Inga husker om matrikel 6ag – Roskildevej 84 (den gule villa), at der, som man kan se på billedet, altid var en flot blomsterrig forhave.

B. Rasmussen gik rask forbi de 2 huse – han kendte heller ikke til menneskene her.

Så er der noget mere at hente hos den gamle by- og arbejderdreng Willy Jensen. Willy husker fra sine drengeår (1936-1940), at det gule hus var under opførelse med Reimann (fængselsbetjent) som bygherre. I Højklit boede bogtrykker Hansen.

Foto :Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

April 2010

Roskildevej 88 – OSCARO – Håndskomageri – Matrikel 6m

Oscar Olesen erhvervede først i 1950-erne ejendommen, hvor der var en købmandsforretning. Her havde Olesen i ca. 20-25 år sin skotøjs- og skomagerforretning, hvorefter han etablerede sig som kioskejer i ”Toften”. I perioden 1954-1960 bestyrede Olesen byens postindleveringssted.

Anni Skovsbøll³⁰, Albertslund, har fortalt, at Oscar Olesen først havde en købmandsforretning og senere en skotøjsforretning med tilhørende skofabrikation. Der blev bl.a. indkøbt brugt militært fodtøj, som blev repareret og shinet op og videre solgt. Én relativ stor arbejdsplads for 10-12 damer.

³⁰ 2 Vridsløse- slægter mødes

Fotos: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv
1955

April 2010

En markvej til gårdejer Ole Olsens/gartner Brandts jord – Matrikel 6au

Her blev boligbebyggelsen Albertslund Nord opført først i 1970-erne

Roskildevej 90 – Matrikel 6l

Desværre findes der intet billede af Poul Larsens hus. En forespørgsel hos familien og andre har ikke givet noget resultat – måske kommer det til veje en dag. Hvem ved!!

Jfr. ejendomsregistranten: 1950: el-installatør Poul Larsen

Adskillige af byens unge har stået i lære hos Poul Larsen (1916-1991) i første halvdel af 1950-erne og senere.

Foto: April 2010

Roskildevej 92 – Matrikel 6g og 6k

Jfr. ejendomsregistranten:
1950: Gartner Kaj Henry Hansen

Huset, som blev revet ned for en del år siden, var Birthe Sofies³¹ barndomshjem. Birthe Sofie flyttede sammen med sine forældre til Vridsløselille i 1947. Min kone Inga boede til leje på 1. salen i perioden 1965-1968 inden hun flyttede til Hedemarken.

³¹ Min svigerinde Elly Hyldeqvists (Roskildevej 124) skolekammerat og livslange veninde.

Foto: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Roskildevej 94 – Matrikel 9o

Jfr. ejendomsregistranten og andre kilder:
1936: Pantefoged Anders Andersen
1950: Murersvend Aa. Hansen³²
Ca. 1960: Statsaut. Revisor Robert Skaanderup (red.)
Slut 1960-erne: Ejendomsmægler Mogens Pedersen (red.)

 ³² Murermester Hansens, Linde Allé, søn

Mine barndoms-, skole, og VIF-kammerater Torben og Carsten Skaanderup samt deres lillebror Jesper boede her i en del år inden familien fraflyttede kommunen.
Familien boede tidligere i slagterejendommen Linde Allé 2.

Foto: April 2010

I billedet fra højre mod venstre ses: Roskildevej nr. 94, 96, 98, 100 samt del af 102 og 104. Ingen ændring i dette område ”i mands minde”.

Roskildevej 96 – ”Rosa” – Matrikel 9q

Jfr. ejendomsregistranten
1936: Overbetjent H.S.E. Hansen
1959: Overbetjent H.S.E. Hansen

Robert Hansens barndomshjem. Robert Hansen var en aktiv Vridsløselille borger. Har været formand for Vridsløselille Brugs, var aktiv i Albertslund Lokalhistoriske Forening. Tilhørte den kreds af ”unge ældre”, som skabte Ældrekulturcentret ”Damgårdshave”.

Foto: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Roskildevej 98 – ”Fredebo” – Matrikel 9r

Jfr. ejendomsregistranten:
1936: Tømrer Hans Larsen
1950: Tømrer Hans Larsen

De forskellige senere ejere af husene ”Rosa”, ”Fredebo” og ”Flid” har vedligeholdt husene flot og ikke mindst været tro overfor husenes oprindelige byggestil. Det er ikke altid nogen selvfølge. Husene er bundsolide set med mine øjne.

Foto: Billedudsnit, April 2010

Roskildevej 100 – ”Flid” – Matrikel 9s

Jfr. ejendomsregistranten:

1936: Jord- og betonarbejder Laurits Jørgensen
1950: Jord- og betonarbejder Laurits Jørgensen

Laurits Jørgensen har selv opført huset

Laurits (1899-1982) og Astrid Jørgensen (1899-1973) flyttede til Vridsløselille i 1927.

Deres datter Helga Nielsen (1917) er vokset op i dette hus. Helga Nielsen har sammen med sin datter Anni Skovsbøll og svigersøn Bent Skovsbøll ydet et væsentligt bidrag til vores lokalhistorie i beretningen ”2 Vridsløse – slægter mødes” v/Kurt Bach, januar 2007.

Foto: Billedudsnit, April 2010

Roskildevej 102-104 – Matrikel 9u

Ole Olsens beboelsesejendom opført i slutningen af 1930-erne på Karlsmindes jord. Ole Olsen og hans familie boede fra 1939/1940 til slutningen af det 20. århundrede i en af lejlighederne.

Foto: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Roskildevej 106-108 * – ”Carlsminde/Karlsminde” – Matrikel 9b, 6c og 6au

Jfr. ejendomsregistranten og andre kilder³³:
1854: M.C. Fabritius sælger til Christian Andersen
1860: Bomforpagter Hans Hansen
1871: Landmand Jens Petersen
1873: Værtshusholder Peter Jacobsen
1884: Handelsgartner Carl C.F. Rathsack

Og så mangler der sider i ejendomsregistranten.

³³ Kaj Hansen ”Gårdnavne i Albertslund”, Lokalhistorisk Samling, Hartly Kristiansen (i beretningen ”Drenge bag tremmer” v/Kurt Bach), ”2 Vridsløse-slægter mødes), Herstedvester Kirkegård og Dansk Demografisk Database

I folketællingen fra 1901 ejer Julius Piening (1869-1917) en gård (Matrikel 12a) i Gl. Vridsløse. Julius Piening er ikke med i folketællingen i 1916. Så det må være inden for perioden 1901-1916, at Julius Piening har ejet ”Carlsminde”³⁴.

 ³⁴ Kaj B. Rasmussen fortæller i sine erindringer, at Julius Piening i 1917-1918 solgte gården til Ole Olsen.

I 1918 flyttede Ole Peter Olsen (1872-1966) til Herstedernes kommune. I folketællingen i 1921 er der under Ole Olsen angivet adressen Vridsløselille, matrikel 9b.

Hartly Kristiansen, Albertslund, har i sine erindringer fortalt, at gartner Brandt, Brønshøj, i 1939/1940 erhvervede ”Karlsminde”. Gartner Brandt ”medbragte” sine betroede medarbejdere gartnerformand Holger Hansen og torvekusk Kristian Kristiansen og deres familier til Vridsløselille. Hartly Kristiansen har fortalt, at familien, som omfattede forældrene Kristian og Elind Kristiansen, hans storebror Henry samt bedsteforældrene Andreas og Kathrine Kristiansen, flyttede til Vridsløselille den 9. april 1940.

Gartner Brandt ejede ”Karlsminde” i ca. 30 år frem til 1970, hvor jorden bl.a. blev anvendt til boligbebyggelsen Albertslund Nord. ”Karlsminde” ”faldt” for tunnelbyggeriet under Roskildevejen.

Ole Olsen er en lokalhistorisk interessant person. For han var en ”byudvikler”. Han udstykkede en del af sin jord langs Roskildevejen fra ”Karlsminde” til og med Rønne Allé samt hele udstykningen af Rønne Allé. Han var bygherre for 3 beboelsesejendomme i denne del af Vridsløselille.

Han interesserede sig også for byudviklingen andre steder i Vridsløselille. Det er blevet mig fortalt, at Ole Olsen anbefalede eller lagde ”et godt ord” ind for min svigerfar kioskejer Georg E. Petersen, da han i 1939 realiserede sin forretnings- og beboelsesbygning på adressen Roskildevej 124.

Nu må man ikke forveksle begreberne anbefale/”et godt ord” med kautionering. Det gamle samfund – ja helt frem til vore dage – fungerede bl.a. ved, at man kendte og for det meste havde tillid til hinanden privat som erhvervsmæssigt.

Foto: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv

Foto: ”Karlsminde” april 2010

Roskildevej 110 * – Indkørselsvej – Matrikel 9e  

Jfr. ejendomsregistranten:
1920: Handelsgartner Peter Rafn
1936: Gartner Møller Andensen
1959: Handelsgartner Mourits Møller

Roskildevej 112 * – Matrikel 9v

Jfr. ejendomsregistranten:
1950: Dansk Bygningsindustri _

Denne ejendom er blevet udstykket fra matrikel 9e uden for min hukommelse^.

Her boede skomager Hansen i mange år. Hansen havde også i en periode forretning på den modsatte side af Roskildevejen i ”Glasverandaen”, men det ligger helt uden for min hukommelse.

Huset blev for nogle år siden revet ned, så dette hjørne af Roskildevejen er forandret – måske kommer de tomme grunde omkring Damgårdsvej/Roskildevej ad åre til at indgå i en stor rundkørsel, hvis politikerne beslutter sig for, at gøre Roskildevejen til ”en stille vej”.

Foto: Erling Pultera april 2004, Lokalhistorisk Samling

Foto: April 2010