Roskildevejen i Albertslund – En fotoberetning
Af Kurt Bach
Roskildevejen fra Herstedvestervej til kommunegrænsen (Høje-Taastrup kommune)
Uddrag af Kurt Bachs artikel
bragt i jubilæumsskriftet
Roskildevej i Albertslund 250 år
* efter adressen markerer, at nummeret ikke længere findes
Toftekærgård – Matrikel 2a
Toftekærgård er en gammel udflyttergård (1889/1890) fra den lille landsby Gl. Vridsløse lige ovre på den sydlige side af Roskildevejen. Gården var i min barndom og ungdom ejet af Kort (1885-1970) og Marie Hansen (1887-1969).
Jfr. ejendomsregistranten:
1837: Peter Nielsens enke Kirsten Christensdatter sælger til Hans Petersen
1872: Peter Hansen
1891: Peter Hansen
1920: Peter Hansens enke (red. Eble Hansen)
1936: Kort Hansen
1950: Kort Hansen
Fra min barndom husker jeg Kort Hansens mark på hjørnet af Roskildevej og Herstedvestervej. Her havde Kort Hansen sine heste gående på græs. På lune sommeraftner var dette område et yndet mål for byens borgere. Her så man tit folk stå med godbidder til hestene. Jeg husker ligeledes den tidlige sommermorgen i 1960, hvor Kort Hansens lade brændte. Jeg vågnede ved, at jeg kunne lugte røg i 2.sals lejligheden på Linde Alle 1. UHA! Beroliget kunne jeg konstatere, at røgen kom fra Roskildevejen.
Kort Hansen solgte sin jord og gård først i 1960-erne til Herstedernes kommune, og han kom derved til at lægge jord til Albertslund Vest med de mange gårdhavehuse og parcelhuse. Der på hjørnet, hvor hestene græssede, har vi i dag Aldis forretning og parkeringsplads og i underetagen en restaurant, en frisør og en dyrehandel.
I 1968/1969 byggede Andelsbanken en forretningsejendom. Banklokalerne på Roskildevej 187 var blevet for trange, for Andelsbanken fik rigtig mange nye kunder inklusive mig selv, som skulle have byggefinansieret de mange huse i Vest. Toftens Brugs havde på det tidspunkt også pladsproblemer, så den flyttede ind i underetagen. Senere da Brugsen lukkede, etablerede Aldi sig her. Da Andelsbanken ved en bankfusion blev til UNIBANK, flyttede den ned på Bytorvet i Syd. Et revisionsfirma overtog banklokalerne. For en del år siden overtog Aldi hele ejendommen og foretog en radikal og noget bastant ombygning. Det arkitektonisk svævende udtryk forsvandt.
Stedet er i dag et travlt forretningshjørne i byen – også om søndagen. Kundegrundlaget for forretningerne i den vestlige del af Albertslund kommune er blevet styrket bl.a. ved bebyggelsen Herstedlund med de mange unge familier med børn. Personligt værdsætter jeg det ”nye unge liv”, vi i dag har omkring Herstedvestervejen.
Discountkæden Rema 1000 åbnede dørene i november 2010. Siden er Aldi lukket, men Rema 1000 trækker mange kunder hele ugen fra hele det vestlige og sydlige Albertslund.
Selve Toftekærgård har efter Kort Hansen haft et mangfoldigt liv. Den smukke hovedbygning har lagt lokaler til en børnehave, Albertslund Posten, Billedskolen og Lokalhistorisk Samling. De 2 sidstnævnte deler fredsommeligt de gamle og noget trange lokaler med Billedskolen i stuen og med Samlingen oppe under taget. Albertslund Lokalhistoriske Forening bruger alle husets lokaler til foredrags- og mødevirksomhed ligesom foreningens medlemmer og andre er brugere af Samlingens arkiver.
Kort Hansen fik efter branden i 1960 genopført laden, som i 1963 med frivillig arbejdskraft blev ombygget til en idrætshal, som AIF-ere i alle aldre siden da har benyttet flittigt til badminton og gymnastik.
Foto: Lokalhistorisk Samling (borgmesterkontorets fotoarkiv)
Foto: April 2010
Foto: April 2010
Foto: Lokalhistorisk Samling (borgmesterkontorets fotoarkiv)
Foto: Maj 2010
Foto: April 2010
Foto: April 2010
Ned mod Roskilde Kroen og St. Vejleåen og –dalen
Min skolevej til Taastrup – på cykel året rundt uanset vejr og vind fra 5. klasse var ofte træls og stridbar. Især når jeg skulle passere det åbne landskab øst for Roskilde Kroen med skoven på begge sider af vejen.
I dag er der fra Toftekærgård til Roskilde Kroen på den nordlige side af Roskildevejen anlagt en høj jordvold til afskærmning af trafikstøjen. Og det er også nødvendigt pga. den voldsomme trafik. Det kan jeg godt skrive under på. Da Inge Andersen og jeg fotograferede, var det næsten umuligt at tale sammen og ikke mindst meget vanskeligt at få taget gode billeder, når vi fotograferede på tværs af vejen. Der var næsten ingen pauser i trafikken.
Foto: Markvejen op til Holsbjerggård med Toftekærgård til højre, Lokalhistorisk Samling
Foto: Roskildevejen vest for Toftekærgård ned mod Roskilde Kroen, april 2010
Holsbjerggård – Matrikel 3a
Holsbjerggård var ligeledes en udflyttergård (1780) fra Gl. Vridsløse. Gården lå lidt afsides ca. en lille kilometer fra Roskildevejen på kanten ned mod St. Vejleådalen. Gårdens jord blev i 1964 opkøbt af Herstedernes kommune. I dag kendt som Egelundsparken og boligbebyggelserne i Vest.
Jfr. ejendomsregistranten:
1839: Niels Nielsen sælger til enke Eble Pedersdatter 1866: Niels Petersen
1891: Niels Petersen 1920: Colberg
1936: Martin Larsen (overtog gården i 1923) 1950: Inger Marie Larsen
Samme år eller senere overtog Karl Larsen (1916-1983) gården (red)
Fra mine drengeår – tiden som KFUM-ulveunge husker jeg og andre med glæde – de herlige Sankt Hans aftner med bålet, båltalerne bl.a. Michael Lassens, fællessangene og operasangeren i spejderuniform samt ikke mindst den svedne kakao, som vi ulveunger og spejdere fik serveret.
Vi overnattede ligeledes på høloftet. Flemming Bahne Hansen husker, at vi ved nattetide blev vækket med besked om, at vi skulle hjælpe gårdejer Karl Larsen nede på engen ved St. Vejleå, hvor vi små drenge så kom til at opleve at blive omringet af lygtemænd og spøgelser.
Hans Kristian Nielsen har i sine erindringer ”Vridsløselille min barndomsby” fortalt om søndagsskolen samt om ulveunge- og spejdertiden i 1920-erne og 1930-erne med Holsbjerggård og familien Larsen som centrum.
Roskilde Kro – Matrikel 1a og 1d
De færreste, som i dag passerer Roskilde Kroen, ved, at er tale om et lokalhistorisk sted med rødder meget langt tilbage i tiden, og man skal dybt ned i det historiske materiale for at få et overblik over de mange aktiviteter, som i tidens løb har udspillet sig her. Lige fra Svenskerkrigene i 1600-tallet over landboreformen i slutningen af 1700-tallet til vore dages spejderliv og koraktiviteter.
Der er skrevet meget og udførligt om Roskilde kroens historie: Kaj B. Rasmussen (”Et tilbageblik”), Henning Sørensen (”Albertslund i tusinde år”), Frits Beck Kristensen (”Kilder til landboreformerne i Vridsløselille 1771-1801”med Jørgen Nielsen som redaktør).
Disse anerkendte lokalhistorikeres beretninger skal naturligvis hverken helt eller delvist medtages her, men alene udgøre et væsentligt kildemateriale, når jeg noget summarisk omtaler stedets historie, ejerskaberne mm., og mine egne erindringer.
Jfr. ejendomsregistranten, Dansk Demografisk Database og ovenstående lokalhistorikere:
1771/1772: Peter Friderichsen With flytter sin kro- og brændevinsvirkomhed fra Gl.Landevej (”ved Snubbekors”) til den nye Roskildevej. For at kunne realisere sin plan må Peter With købe jord ved Roskildevejen og udnytte mulighederne i landboreformen. Det gør han ved at opkøbe 2 gårde i Vridsløselille Bye, sætte gang i udskiftningen for
derigennem at få samlet sine marker og jordlodder i området omkring St. Vejleådalen (afgrænset: mod vest Klovtofte og mod syd Vallensbæk Mose og Taastrup Valby).
Trods mange genvordigheder med myndigheder, gårdmænd i landbofællesskabet, økonomiske problemer lykkedes det Peter With at få sat gang i udskiftningen i Vridsløselille Bye, at få bygget Roskilde Kro og delvis at få samlet sin jord.
Ca. 1787: Kromand Niels Hald. Som led i landboreformen sælger Niels Hald omkring 1894 jord i Vridsløselille til 19 husmænd og landarbejdere.
1815: Kromand Jørgen Hansen
1836: Anders Anton Brøndum
1845: Conrad Krog Friis
1873: Enke S.M.N. Friis
1885: Proprietær Ivar Levy
1891-1960: I familien Bangs eje.
Foto: Roskilde Kro april 2008
Foto: Roskilde Kro før vejudvidelsen i 1939. Lokalhistorisk Samling
Foto: Roskilde Kro før vejudvidelsen i 1939. Lokalhistorisk Samling
Virksomheden Roskilde Kro
Roskilde Kroen fik ved ”flytningen” fra Snubbekors i 1771/1772 til den ”nye” landevej mellem København og Roskilde og derfra videre over Sjælland til Store Bælt en central placering – en dagsrejse med postvognen til og fra København. Kroerne langs hovedlandevejene var en væsentlig del af datidens infrastruktur. Mennesker, heste og andre kreaturer samt gods skulle undervejs underbringes for natten og forplejes. Lægger man så hertil den lokale trafik med hø, halm, gartneri- og landbrugsprodukter til torvene i Købehavn (Henning Sørensen og Paul Hviid Kristensen16, Albertslund, har levende beskrevet denne trafik), så må Roskilde Kroen have været et travlt sted næsten døgnet rundt!!
Det fremgår da også af folketællingen (FT) fra 1845, hvor husholdet på Roskilde kroen talte 46 personer heraf 8 børn: gjæstgiver M.J. Kringelback, forpagter C.M.Friis, og brændevinsbrænder Jørgen Lassen med deres familier, 25 tjenestefolk, og 6 brændevinsbetjente (karle) samt 1 lærerinde. Roskilde Kroen var en stor virksomhed med 3 ”produktionslinier med hver sin ansvarlige” gæstgiver, gård (forpagter)) og brændevinsproduktion. Brændevinsproduktionen ophørte i 1902. Hans Bang kom til at opleve 11 år med brændevinsproduktionen.
I 1901 folketællingen er husholdet mere end halveret til 19 personer heraf talte gårdejer og brænderiejer Hans H. Bangs (1855-19xx) husstand 12 medlemmer, 1 barnepige, 1 fodermester, 2 karle, 1 mejeripige og 2 logerende.
Familien Bang
Hans H. Bang og hans kone Anna Matilte (1860-19xx) fik 10 børn – 5 drenge og 5 piger. 2 af deres sønner Richard P. Bang (gæstgiver) (1899-19xx) og Carl P. Bang (landbrug og tjener) (1895-19xx) var jfr. FT 1921 og Kaj B Rasmussens erindringer inddraget i driften af Roskilde kroen, Datteren Marie (1887 – 1969) blev gift med Kort Hansen på Toftekærgård. Datteren Gerda blev gift med Hans Petersen, gymnastiklærer på Statsfængslet i Vridsløselille. Hans og Anna Bang blev oldeforældre til mine barndoms- og skolekammerater Erik og Ricard Bang Dahl17.
17 Familien Dahl boede i 1940’erne i ejendommen Linde Allé 1
En yndet legeplads i drengeårene. Et meget vandfyldt og sumpet område. Man sagde, at stedet var bundløst. En gang vovede vi pelsen. Forsynet med lange grene gik vi forsigtigt fra tue til tue, men da grenene forsvandt ned i dybet, opgav vi fornuftigvis vores forehavende. Når vi krydsede Roskildevejen var det ikke over kørebanerne men nede under i den gamle bro18 fra 1700-tallet, som fører St. Vejleåen under Roskildevejen. Det kostede ind i mellem en våd sok. Under vores leg på Roskilde Kroen faldt en af os drenge sågar i Kroens mødding – det var fælt, husker den af os, som fik den oplevelse (red.).
18 Tunnel under Roskildevejen
I skoven på nordsiden af Roskildevejen var der en kæmpestor overdækket keglebane af træ placeret tæt på St. Vejle Å. I skoven på sydsiden19 var der en musiktribune og skydebane. Her blev der afholdt årlige Fuglekongeskydningskonkurrencer for egnens skydeselskaber.
19 På engene ved skoven havde Vridsløselille Idrætsforening i 1920-erne en fodboldbane
Tørvearbejderne
”På loftet – det senere dueslag – over baghuset/detentionen20, var der også ”værelser”, hvor der om sommeren (et par somre omkring 1945) var indlogeret nogle mennesker, som var beskæftiget med tørvegravning på engstykket mellem skoven ved Roskilde Kroen og Væveriet. Tørven blev ikke direkte skåret ud af mosen. Derimod blev mosejorden kastet op i en stor blandemaskine og æltet. Herefter blev jorden lagt ud på græsset i et passende lag. Efter tørringen blev tørvelaget skåret ud i små stykker. Denne produktion foregik kun om sommeren, fordi dueslaget om vinteren var helt uegnet som menneskebolig”.
20 Gartneriet ”Skovly” – nabo til Roskilde Kroen
Jeg kom til at opleve dilettantforestillinger og møder på Roskilde Kroen. Bedst husker jeg den årlige gymnastikopvisning i krosalen. Vi unge spillede håndbold og fodbold i sommerhalvåret og om vinteren gik vi til gymnastik på Vridsløselille Skole under henholdsvis Kirsten Skovgård Olsens og Otto Andersens kyndige ledelse. Ved den årlige gymnastikopvisning blev de 2 samt Erling Ibsen (vores fodboldtræner) hædret med en erkendtlighed som tak for deres store og ganske frivillige arbejde for os unge. Et år faldt det i min lod foran en stor forsamling at overrække Erling Ibsen og Otto Andersen gaverne fra os drenge (red.).
Inden jeg krydser Roskildevejen dog via cykel- og gangbroen, skal jeg huske huset ”Bangs Minde”. En slags aftægtsvilla for familien Bang, som blev opført i 1940 samtidig med at den nye Roskilde Kro blev opført (Roskildevejens udvidelse i 1939 gjorde også sit indhug her ved kommunegrænsen til Høje-Tåstrup).
”Frie Børnehaver” havde fra slutningen af 1960-erne til 1972/1973 sin administration i ”Bangs Minde” med Mads Raulund som forretningsfører.
KFUM-spejderne har i ca. 40 år brugt Roskilde Kroen til sine mødeaktiviteter. Spejderne har her herlige omgivelser til deres udendørsaktiviteter, og ofte har man set deres store granrafte-konstruktioner. Mine egne døtre Betina og Marlene kom også i 1980-erne til at opleve spejderlivet her under spejderlederne Søren Petersens og Henny Klargårds kyndige og venlige vejledning.
Endvidere har Albertslundkoret sine øveaftner på Roskilde Kroen.
Området omkring Roskilde Kroen er naturskønt og det er en vidunderlig oplevelse at cykle eller gå gennem St. Vejle Ådalen fra Risby til Roskilde Kroen (og naturligvis også videre til Kongsholmparken i syd).
Skoven omkring Roskilde Kroen er i mange år blevet forsømt – trænger til en kærlig hånd. På den sydlige side burde Albertslund kommune lave nogle store åbninger i bevoksningen, således at de skønne engarealer ind mod Gl. Vridsløse og ned mod jernbanedæmningen kommer til deres fulde ret – for også her ligger et af Albertslunds mange naturskønne områder.
Foto: Roskilde Kroen, som min og ældre generationer kan huske stedet. Lokalhistorisk Samling (borgmesterkontorets fotoarkiv)
Foto: Træbroen over St. Vejleåen ved kroskoven mod vest – her lå den gamle overdækkede keglebane, april 2010
Foto: Den gamle Krohave
Foto: Engen på nordsiden af Roskildevejen ved Skoven, september 2008.
Foto: Lokalhistorisk Samling, borgmesterkontorets fotoarkiv Roskilde kroen fotograferet fra nordsiden
Foto: Området bag Roskilde Kro med Egelundsparken i baggrunden, september 2008.
Foto: Roskildeskoven mod syd, april 2010
Foto: April 2010
Roskildevej 251 – Wittrups Motel – Matrikel 1d
I 1955 åbnede de 2 første moteller bygget efter amerikansk forbillede – det ene var BP-Motellet i Roskilde ved motovejsstykket uden om Roskilde og det andet var her i Herstederne ved indkørslen til Gl. Vridsløse. Det danske ægtepar Wittrup21 og den amerikanske Sallie Zimmerhackel blev enige om at oprette et motel med tankstation (Mobil) lige uden for København. På det tidspunkt var jeg begyndt at cykle til skole i Tåstrup året rundt. Det var spændende at følge byggeriet og et frisk islæt i skolevejen, som kunne være barsk og øde fra Klovtofte-krydset til Toften. Sallie Zimmerhachel boede i en længere periode på motellet, og hendes datter gik i en klasse over mig på Realskolen i Taastrup.
21 Oskar Wittrup havde i en længere årrække opholdt sig i USA, hvor han oprettede moteller.
Af lokalhistorisk interesse skal der her nævnes 3 lokaliteter:
Københavns Amts oplagsplads –matrikel 2d. Det er blevet mig fortalt, at her havde der været en bom, måler og vejerplads. Endvidere mener jeg at kunne huske, at der også her var en beskyttelsesbunkers fra krigens tid. Henrik Larsens hustru Eva Vesterby fortalte mig her i maj måned 2010, at jeg havde husket rigtigt. Henrik Larsen fik fjernet bunkersen ved sprængning. Bl.a. fordi denne var blevet tilholdssted for et uheldigt og uønsket klientel.
Lidt tilbagetrukket fra Roskildevejen lå et stort 2 etagers bindingsværkshus med 4 lejligheder på Matrikel 2c. Huset blev i 1888 opført og udstillet på Rådhuspladsen i København i forbindelse med en landbrugsudstilling (opstillet i ca. et halvt år). Gårdejer Peter Hansen, Toftekærgård, købte huset og lod det genopføre på sin jordlod i Gl. Vridsløse.
Jeg kendte huset under navnet Bomhuset. I dette hus, som blev revet ned i midten af 1960-erne, boede 2 af mine fodboldkammerater i VIF brødrene Hilmar og Egon. Deres far var VIF-fan og trofaste støtte ved vores fodboldkampe.
”Landsbysmeden” – Matrikel 1b – nærmeste nabo til Motellet var smedevirksomheden Aage Hermann. I ejendomsregistranten kan man følge ejerskaberne tilbage til 1839.
Foto: Motellet 1955, privat eje
Foto: Motellet 1960, privat eje
Dette luftfoto af Motellet og det nærmeste naboer er rigtig godt. Til venstre i billedet ser vi opkørslen til Holsbjerggård, den vestlige del af Toftekærgårds have, en del af Toften og den vestlige del af husene i Gl. Vridsløse samt indkørslen til landsbyen
Foto: Wittrup Motel, april 2010
Roskildevej 249 – Henrik Larsen Biler A/S – Matrikel del af 1d, 1b og 2d
Albertslunds kendte og store bilhus Citroën- og Honda – bilforhandler Henrik Larsen har siden 1989, hvor han etablerede sin bilforretning i Albertslund, foretaget flere udvidelser og ombygninger af sin forretning – senest her i 2009/ 2010.
Den gamle indkørsel til Gl. Vridsløse er blevet sløjfet. De sidste rester af den gamle landsbysmedie har måttet vige for det nye bilhus.
Denne matrikel har i århundreder huset landsbysmeden eller anden form for smedevirksomhed. Så sent som i 1940-erne og i begyndelsen af 1950-erne har bønderne i Vridsløselille fået skoet deres heste og fået repareret deres landbrugsredskaber her.
Jfr. ejendomsregistranten:
Matrikel 1b:
1839: Lars Ekstrøm til Knud Larsen
1859: Knud Larsen
1869: Smed Hans Hansen
1886 – 1920: Smed Jens Andreas Rasmussen
1936: Smedemester N.L.Larsen, Smed A.J. Busk, Smed Erik B. Nielsen
1950: Aage Hermann
Matrikel 2d:
1939: Københavns Amt
1950: Københavns Amt
Jfr. andre kilder:
Del af Matrikel 1 d – Mobil Tankstationen
1787-1955 Roskilde Kroens ejere
1955 til først i 1970-erne Motellet
1970-erne – 1989 Steen Smidt Kalledsø Auto Care 22
1989 – Henrik Larsen Biler A/S
22 Steen Kalledsø havde oprindelig startet sin forretning på Rydagervej
Nu har jeg ikke patent på vurdering af moderne forretningsbygninger og deres indpasning i landskabet. Men som jeg ser det – lige her i maj 2010 – hvor ombygningen af bilhuset er ved at være tilendebragt, så er det et moderne og frisk islæt her i området, som møder den forbipasserende fra vest.
Med det nye bilhus mødes nyt og gammelt på smukkeste vis. Det sidste foto er taget fra Vridsløsestræde op med Roskildevejen.
Henrik Larsen etablerede sig i 1985 som selvstændig autoforhandler på Taastrup Køgevej. 1 1989 ”byttede” Henrik Larsen og Steen Kalledsø ”gårde”.
Henrik Larsen fortalte her i maj måned 2010, at han med placeringen af sin virksomhed her i Albertslund så muligheder for sin virksomhed og dens udvikling, som han ikke havde i Taastrup. Roskildevejen med dens kæmpetrafik 35.000 – 40.000 dagligt passerende biler udgør unægtelig et ”kundegrundlag”. Henrik Larsen så også sin Albertslund – virksomhed som et bindeled mellem nabobyerne Glostrup og Taastrup. Albertslund var ikke så velforsynet med bilforretninger som nabobyerne.
Vi drøftede ligeledes det ønskelige i at gøre Roskildevejen til en ”stillevej”. Men helt at ”lukke” Roskildevejen til er umuligt og måske ikke politisk ønskeligt – det ville skabe endnu mere myldretidstrafik på de omkringliggende motorveje.
Foto: Motellet 1955, privat eje
Foto: Motellet 1960, privat eje
Dette luftfoto af Motellet og det nærmeste naboer er rigtig godt. Til venstre i billedet ser vi opkørslen til Holsbjerggård, den vestlige del af Toftekærgårds have, en del af Toften og den vestlige del af husene i Gl. Vridsløse samt indkørslen til landsbyen
Foto: Wittrup Motel, april 2010
Roskildevej 209-241 – Vridsløselille Andelsboligforenings (VA) boligbebyggelse ”Toften” – Matrikel 2e
Byggeriet af Toften i 1948/1949 var det første boligbyggeri, jeg kom til at opleve.
Toften, som blev opført på Toftekærgårds mark syd for Roskildevejen, var med sine 100 lejligheder og 4 forretninger et moderne og snusfornuftigt byggeri med centralvarmeanlæg, vaskeri, og gode badeværelser – bestemt noget byens borgere ikke var forvænte med i de daværende udlejningsejendomme.
Jeg husker lejlighederne som lyse og hyggelige. Jeg har hørt og læst, at lejlighederne var dyre fra 93 til 148 kr. pr. måned alt efter størrelse.
Jeg husker det tydeligt, specielt den aften, hvor jeg sammen med min mor Kamma Bach, hendes veninde og slagterkollega Metha Jeremiassen passerede byggepladsen, hvor kælderfundamenterne var støbt og mere eller især mindre afdækket med brædder. Jeg nysgerrige dreng tog en afstikker på egen hånd hen over byggepladsen fra kælderskakt til kælderskakt – til de to damers store bekymring, og der faldt nogle formaninger!!
Det lille ”butikstorv” på Toften omfattede i 1949 4 forretninger: bager, Toftens Brugs, slagter og kiosk. Min mor var i en kort periode i 1949/1950 ansat i slagterforretningen, da Johannes Moth var indehaver. Så vidt jeg husker, må det have været i det ene af frisørmester Ulf Olesens 2 lejemål. Det hændte, at jeg ind imellem kom med min mor på arbejde. Der har i de forløbne 60 år været forskellige typer af forretninger. Brugsen flyttede i 1969 over på den anden side af Roskildevejen. Bentes bageri er den seneste forretningslukning, i stedet kom der et pizzeria. For nogle år siden stoppede Bente pga. alder, og bager Quast i Vestcentret stoppede her i år, og da der ikke er yngre bagersvende til at tage over, ja så fik mere end 9.000 borgere i Albertslund langt til en rigtig bager. Supermarkeder og tankstationer forhandler brød – men det er ikke det samme!!!
Frisørmester Ulf Olesen, som er opvokset her i byen, etablerede sig som selvstændig i 1970-erne. I 2006 foretog han en modernisering af forretningen, og en væg med gamle frisørrekvisitter kom til syne, og det kunne jeg ikke stå for. Jeg fik lov til at tage fotos af interiøret. På det højre billede i forrige afsnit ser man Ulf i gang med en herreklipning. Det hører med til beretningen, at Ulf har været aktiv i Albertslund idrætsforening som støtte og sponsor, samt at Ulfs mor i en årrække var indehaver af Oscaro Kiosken samtidig med, at hun hjalp til på Motellet med servering.
Foto: Toften 1950, Lokalhistorisk samling.
Foto: Maj 2010
Foto: Fra VA’s 40 års jubilæumshæfte, Lokalhistorisk Samling
Fotos: Maj 2010
