Roskilde Kro var en kro på Roskildevej (nu Egelundsvej 7 C, Albertslund) mellem København og Roskilde købstad. Kroen har haft to forskellige beliggenheder. Den første kro opstod ved den gamle landevej omtrent ved vandskellet og Store Vejleås udspring. En ikke helt sikker datering daterer den til i 1400-tallet, men kroen kan være endnu ældre. Den hører til de ældste kroer i Danmark.

Da Karl X Gustav i 1658 drog gennem Sjælland med sin hær, gik det også ud over kroen. Efter krigene blev kroen i samtiden beskrevet som fuldstændig nedbrudt og en ruin.

Da den ny Roskildevej blev anlagt 1772, blev den gamle kro revet ned og flyttet til den nuværende placering på Roskilde Landevej. Det var et stort anlæg med krobygning, rejsestald, avlsbygninger, stort brændevinsbrænderi m.m.

Den engelske divisionskommandør Arthur Wellesley overnattede den 27. august 1807 på kroen på vej fra landgangen ved Vedbæk til ”Træskoslaget” i Køge.

I midten af 1800-tallet var Mads Jensen Kringelbach (26. juli 1802 – 26. september 1875) gæstgiver på kroen, og i 1839 blev Georg Kringelbach født her.

Ved valget den 5. oktober 1848 til Den Grundlovgivende Rigsforsamling foregik valghandlingen på kroen. Proprietær Carl Wilhelm Thalbitzer blev valgt som egnens repræsentant.

Den nuværende hovedbygning er opført ca. 1940. Sidebygningerne, der bl.a. rummer en større sal, er opført i 1920’erne. Roskilde Kro lukkede i 1972, og bygningerne blev overtaget af Albertslund Kommune.

I dag fungerer kroen som foreningshus med et kor, to danseforeninger, to spejdergrupper, en sportsfiskerforening og en gamerforening som faste brugere.

Kilde: Wikipedia

På sporet af den første Roskilde Kro

Da herredsfogeden i Smørum i 1558 skulle lave sin beretning om en uoverensstemmelse mellem tre mænd, nævner han, at der lå en kro mellem København og Roskilde. Navnet på kroen bruges for første gang i tingbogen for Smørum Herred i 1625. Der står ”Roschylde Kroe”. Et tidligere dokument bruger navnet ”Snubbekors Kro”, så der har ligget en kro på den grund, hvor Rolighedshuset ligger nu.

Da man gravede ud til fundamentet for Rolighedshuset, stødte man på rester af kroen: brolægning fra en gårdsplads, syldsten som de sten vægstolperne står på i et bindingsværkshus, skår af lerkar og kridtpiber. I 1923 satte Nationalmuseet en udgravning i gang lidt nord for Rolighedshuset, og det bragte flere ting fra den gamle kro frem.

Inden for et område på et par m² fandt man ca. 60 cm under jordoverfladen trækulstumper, dyreben, murstensbrokker og nogle glaserede kakler, som har siddet på en kakkelovn fra 1500-tallet. Roskilde Kro er en af Danmarks ældste.

Kilde:
Jørgen Nielsen:
Roskilde Kro – 500 år ved landevejen

Læs mere i bogen

Roskilde Kro

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.