Roskilde Kro

Roskilde Kro. Set fra Roskildevej (1880 – 1930)
Kilde: Lokalhistorisk Samling Albertslund

Hans Hansen Bang kommer til Roskilde Kro

Den 1. April 1888 sled et Par stærke Vognmandsheste -sig igennem Sneen frem til Roskilde Kro. Det var et Herrens Vejr, men Vognmandskusken skulde frem med sit Læs paa den tunge Vogn.

Det var Hans Hansen Bang og Hustru Anna Emilie Bang – med deres to smaa Døtre – der efter megen Besvær havde fundet en Mand, som vilde køre dem til Roskilde Kro, hvor de skulde overtage Forpagtningen.

Ihvorvel der til Hans Bang var fremsat mange og svære Advarsler om ikke at paatage sig det tvivlsomme Hverv at blive Krofar paa Roskilde Kro, idet det var gaaet alle de forudgaaede meget ilde, og ingen endnu havde kundet svare Regnskab, saa vovede han ikke desto mindre Springet.

Hans Bang var en dygtig og driftig og dristig Mand. Han havde været Mejerist og sidst haft en Ølforretning i København. Men nu vilde han prøve et større Vingefang. Og nu satte han Foden indenfor paa Roskilde Kro som Forpagter.

Kroen ejedes i 1888 af Proprietær Levy, som var Ungkarl. Da han døde i 1893, kom der nogle spændende Dage for alle paa den gamle Kro.

I dette tredelte Kompleks var Bang Forpagter af Kroen, Bendtzen af Brændevinsbrænderiet og Jensen af Landbruget paa 68 Tønder Land. Og nu skulde Kroen sælges. Hvem blev den nye Ejer, og hvem af de tre Forpagtere skulde forlade Kroen.

Paa den Tid var Taastrup Nykro blevet bygget som en Filial af Roskilde Kro, fordi den Kro, der laa nærmest den ny Taastrup Jernbanestation, fik Ret til at drive Gæstgiveri ved Stationen. I begge Kroer stod oprindeligt en tinglæst Gæld paa 225.000 Kr. Taastrup Nykro var blevet solgt for 50.000 Kr., og saaledes kom der til at hvile 175.000 Kr. paa Roskilde Kro. Men til den Pris kunde ingen af de tre Forpagtere overtage Kroen, selvom der hørte ca. 70 Tønder Land til. Det var ogsaa i de Aar daarlige Tider for Landbruget. Der meldte sig da heller ingen Købere.

Men en Dag fik Hans Bang Brev fra Etatsraad Heide, som behandlede Boet, om at give Møde inde paa hans Kontor i København. Humøret dalede ikke saa lidt hos Kromanden; nu var han da sikker paa, at det maatte være ham, som skulde forlade Pladsen. Stor var hans Forbavselse derfor, da Etatsraaden meddelte ham, at han (Bang) havde købt Kroen. – Bang protesterede. Jo; svarede Etatsraaden, De har budt 75.000Kr. for den. Og nu kunde Bang huske, at han en Dag i Spøg havde sagt til sine to Forpagterkolleger. at han godt vilde give 75.000 Kr. for Kroen.

Den afdøde Ejers Familie, ønskede ikke, at Boet skulde gøres op med et Underskud som Resultat, og Familien betalte de manglende 100.000 Kr. Saaledes blev Hans Bang og Hustru Ejere af Kroen, og en lang ogtravl Arbejdsdag begyndte.

Og Aaret efter at Bang havde overtaget Kroen, kom en Dag Forpagteren af Brændevinsbrænderiet, Bendzen, ind til Bang, og meldte, at han ikke kunde fortsætte. Nu var han kørt” fast. Bang, rnaatte da spænde Hestene for og i Nattens Mulm og Mørke køre til København for at hente Malt, saa Brænderiet ikke gik i Staa. Kundekredsen rnaatte ikke svigtes.

Nu havde Bang to Virksomheder, og der blev sat Fart i Brænderiet. Brændevinen fra Roskilde Kro blev landskendt. Bang kørte selv Brændevinen i Ankre med Hestevogn til de Handlende i Nabobyerne.

De københavnske Brændevinsbrænderier knurrede over den generende Konkurrence og henstillede til Regeringen, at den forbød Roskilde Kros Snapse-Produktion. Men paa Grund af sit kongelige Privilegium fik Roskilde Kro Lov til at beholde sit Brænderi, der først blev nedlagt i 1902. De store Spritfabrikker fik den Ordning med Bang, at han skulde holde op med Brænderiet mod at faa Varerne fra de store Brænderier og handle som et Depot.

Hans Hansen Bang til Roskilde Kro blev en kendt og agtet Mand, usnobbet og ærlig, han fik betroet flere Tillidshverv i Sognet og fik af Sogneraadsformanden den Ros, at hans Skatteskema hvert Aar var udfyldt paa den mest eksemplariske Maade.

Imidlertid oversteg det store Arbejde paa de tre Felter, at være Krofar, Bonde og Brændevinsbrænder Bangs Kræfter. Fra 1899-1903 var Kroen udlejet til Carl Beck og fra 1903-18 til Rasmus Jørgensen, som derefter købte Bregnerød Kro.

I 1918 blev Roskilde Kro forpagtet ud til Sønnen, Richard Bang, der oprindelig var Købmand. Richard Bang og hans Kone Ingeborg Bang har ved deres energiske Virke paa Roskilde Kro spillet en stor Rolle for Sognets Foreningsliv, idet Størsteparten af Sognets og Egnens Møder, og Sammenkomster af udensogns Beboere har været afholdt her.

Hos det elskværdige og afholdte Ægtepar har man altid fundet den Venlighed og Gæstfrihed, man sætter Pris paa. Interessen og Imødekommenheden hos Richard var altid lige stor, hvad enten det drejede sig om en større Fest, eller det blot var et Par Stykker, der havde sat hinanden Stævne. Kneb det for en eller anden nystartet Forening, eller gaven Fest ikke det formodede Overskud, var man altid sikker paa, at Kromanden ikke først og fremmest saa paa sin egen øjeblikkelige Fordel.

Den, der een Gang blev Ven med Richard, var Ven for hele livet.

Efter nogle Aars Svagelighed døde Hans Hansen Bang den 17. Sept. 1920. Han blev 65 Aar gammel, En travl Arbejdsdag var endt. Dengang han købte Roskilde Kro, var den ret forfalden og misrøgtet. Nu var den bragt frem ved Flid, Dygtighed og Nøjsomhed til en blomstrende Forretning.

Manddommens Gerning var gjort.

Efter sin Mands Død fortsatte Fru Anna Bang Hjemmets mange og gode Traditioner endnu i 24 lange Aar. Gamle Fru Bang, som hun kaldtes paa Egnen, var et ganske enestaaende og meget særpræget Menneske. Hun var gudfrygtig og Godheden selv, en storartet Mor for sin Børneflok – 5 Sønner og 5 Døtre – og en elskelig Bedstemor for sine 27 Børnebørn. I de sidste Aar begyndte ogsaa Oldebørnene at tone frem.

Anna Bang var en stor Personlighed og blev’ agtet af baade høj og lav, der gennem Aarene har været Gæster paa Kroen. Selv den ringeste Mand blandt Landevejens farende Svende talte pænt, naar Fru Bang viste sig i Lokalet. De kendte hende alle, og hun kendte dem. Al Ondskab var som blæst ud af disse Mænd paa Livets Skyggeside, naar Fru Bang talte til dem.

Landevejens Riddere gik aldrig Roskilde Kro forbi. Det var dog ikke saa meget Kroen, de søgte, men derimod Bangs Borgerstue, hvor de fik al den Mad, de kunde spise, og hvor Øl og Brændevin stod paa Bordet til fri Afbenyttelse. Var de i Nød og Trang for et Par Bukser eller en Skjorte, kunde Fru Bang ogsaa ordne dette Spørgsmaal,

Natlogi fik de altid Lov til at opsøge, hvor det passede dem bedst, enten paa Høloftet, eller i Halm, eller i en Trækasse, de selv havde anbragt i den lune Stald, med lidt. Halm paa Bunden og et Par Sække som Overdyne. Efter en saadan Nat i det bare Sengehalm var det’ velgørende at faa en Kop varm og gratis Morgenkaffe hos Fru Bang.

Disse Landevejens Riddere var ikke uden Humør. Der var Tosse-Christian, Sids-Johan, Hemmingsen og Bolle-Ole. Efter sigende havde Tosse-Christian i sin Ungdom studeret til Læge, men var blevet overstuderet. Dog havde han endnu en Del Vid i Behold. Sids-Johan, hvis Moder hed Sidse, blev opflasket med Brændevin. Man paastod at Sidse ikke drak Brændevin af Snapseglas, men af Kaffekoppen. Arbejde kunde Johan, dog kun i Perioder, men spise kunde han altid og det ganske enormt. Satte man Mad ind til fire, og Johan kom først, spiste han det hele.

Bolle-Ole havde lavet sig en Hue af et rødt Dukkeskørt. som han trak over Hovedet. Og saa kunde han illudere Kirkeklokkernes Ringning ved store Bevægelser med Arme og Ben samt Udbrud af mørke og lysere Toner, der skulde gengive Klokkernes Klangfarve.

Kom der fine Folk paa Kroen, var Fru Bang ogsaa den, der kunde byde Velkommen til saadanne Selskaber, og hun har altid været en Dygtighed til at tilberede Maden og dække Bordet og gøre Lokalerne festlige.

Det ramte Fru Bang dybt i Hjertet, da den sidste Udvidelse af Roskildevejen medførte, at den gamle historiske Kro maatte brydes ned .og vige for den nye Vej, men hun forstod, at der ikke var noget at gøre.

Men det bliver ikke let at rive mit gamle Hjem ned, sagde Fru Bang. Min Kro hviler paa store Granitsten,

Murene er tre Stens Mure, og Bjælkelaget er af Eg haardere end Jern. I Stedet lod hun bygge en stor og moderne Villa. lige ved Siden, hvor hun – med tungt Hjerte – flyttede ind sammen.med en Datter, der var blevet Enke.