Rytterskolen i Herstedvester (1723-1912)

Herstedvester Rytterskole og dens lærere fra 1874 til 1911

Af: Emil Kruuse

Herstedvester Rytterskoles blev brugt som skole fra ca. 1722 til 1911.
Emil Kruuse har beskrevet skolens og dens læreres historie fra 1721 til 1868 i 4 artikler.

Lærere ved Herstedvester Rytterskole

Christian Helnis (1721-30) student, afskediget

Christopher Larsen (1730-1931) student

Edvard Meyer (1731-33)

Erdman Juel (1733-41) født 1713, studeret theologi, blev 1741 degn i Oure

Jens Lundsgaard (1741-42) født 1714, student

Hans Holm (1742 – 47) student

Emanuel Christian Kahle (1748-58) født 1720, studeret teologi, afskediget, degn i Oure

Morten Wind (1758) født 1725, studeret teologi, fik embedseksamen, præst i Kina

Peder Sørensen Mørck (1758-59) født 1721, studeret teologi, blev degn i Gerding

Hans Bang Toftum (1759-76) født 1736, student, afskediget

Erik Fridtz (1776-79) ikke student

Christian Jensen (1779-81) studeret theologi, elev degn i Ørsted

Poul Hartze (1781-83) blev degn i Gundsø Magle

Niels Hartze (1783-1819) født 1859, student, + kirkesanger

 ? Nielsen (1819-24)

Jens Thorstensen (1824-1868) uddannet fra Brøndbyvester Seminarium

Zacharias Nielsen (1868 – 1884) uddannet fra Jonstrup Seminarium, + organist og kirkesanger, kendt forfatter, tog sin afsked grundet tunghørhed

Carl Georg Ludvig Wieneke (1884 – 1899) seminarieuddannet, fik stilling som lærer i Glostrup

Hillebrandt Bram (1899) seminarieuddannet, vacanselærer i 3 måneder

Mads Hans Peter Nyholm (1899-1907) seminarieuddannet fra Vesterbro Seminarium

Carl Theodor Henriksen (1907 – ) født 1874. Uddannet fra Skaarup Seminarium. Da Herstedvester Rytterskole blev nedlagt i 1911, fordi lokalerne var for små og utidssvarende, blev han overflytter til den nybyggede Herstedvester Skole

Jens Thorstensen (1824-1868)

Jens Thorstensen blev født I 1794. Han blev uddannet som lærer fra Brøndbyvester Seminarium o blev formentlig ansat på Herstedvester Rytterskole i 1824, idet hans søn blev født i 1825.

Der er bevaret følgende udtalelser fra biskop Mynsters visitatser nedskrevet i skolens protokol:

1837: ”Skolehuset god, men skolestuen fro snæver. Lærer Jens Thorstensen, 41 år er Dannebrogsmand. Han kathechiserer udmærket godt. Religionskundskaberne i skolen er fortrinlige, men det øvrige svarere ikke dertil undtagen regning Læsning: tg. Skrivning: tg. Indbyrdes undervisning gik. Kun nogenlunde, men har også megen hindring i det indskrænkede lokale. Gymnastik mg. En fuldstændig klavremaskine haves her, hvilket synes at være temmelig almindeligt i denne egn.

1845: ”Skolehuset som sidst, men skolestuen menes nu at ville blive udvidet. 124 børn. Læreren, Jens Thorstensen, 49 år, er en ret brav mand; men hvorfor han for mange år siden er blevet dannebrogsmand ved ingen at sige. Han katechiserer godt, men er lidt vel meget i prædiketonen. Læsning mg? Religion og regning mg. Indbyrdes undervisning g? Den kan ikke ret trives i det snævre lokale. Gymnastik mg.”

”Den agtværdige skolelærer virker med redelig flid i sit besværlige embede, og børnene gør forsvarlig fremgang.”

1853: Skolehuset er nu forbedret go i meget god stand. 109 børn. Læreren, Jens Thorstensen, 57 år, seminarieuddannet, er anset og flittig, men hans vigtigste katehchisation er idel affekteret præk, så børnene næsten ikke kommer til orde. Læsning: g? Skrivning: g. Regning: mg. Indbyrdes undervisning mg. Gymnastik: ug.

Præstens besøg i 1861: 11. juni visiterede jeg for 10. gang skolen og fandt grund til at være meget tilfreds. Kun må jeg ønske, at de ældste børn vænnes til at læse med tydelig stemme. Den aldrende lærer (65 år) hr. Thorstensen arbejder som hidtil med sjælden dygtighed og ufortrøden flid. Gud skænke ham vedvarende kraft til at udføre sit vigtige kald.”

Zacharias Nielsen (1868 – 1884)

Zacharias Nielsen blev født i 1844 i Øster Stillinge. I 1863 tog han lærereksamen fra Jonstrup Seminarium. I perioden 1863 til 1864 var han privatlærer på godset Charlottendal ved Slagelse. Fra 1864 til 1868 var han lærer i Nejlinge Skole. Da han fik sin stilling i Herstederne skrev provst La Cour følgende rosende anbefaling: ”Zacharias Nielsen har med sjælden samvittighed opfyldt sin pligt og gjort fortrinlig tjeneste i sin gerning. I de tre år han har været skolelærer her har han gjort en særdeles god begyndelse, idet han ved duelighed og flid såvel som en eksemplarisk vandel har vundet alle deres agtelse og velvilje, som han er kommet i berøring med. Han har mere end almindelig musikalsk dannelse og har som organist til Helsinge og Vaby Kirker væsentligt bidraget til at gøre gudstjenesten højtidelig. Jeg vil nødigt se ham drage bort.” (Lokalhistorisk Samling Albertslund) Fra 1868 til 1884 var han lærer ved Herstedvester Rytterskole og organist samt kirkesanger ved Herstedvester Kirke. Desuden var han sekretær for Herstedernes sogneråd fra 1874 til 1884, hvor han stod til rådighed 2 gange om ugen. Fra 1877 til 1884 var han medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse. I flere år var han medlem af styrelsen for Sjællands Stifts skolemøder i Roskilde. Han var gift 2 gange: 1. ægteskab var med Egetha Johanne Hoffmann, der døde i 1887. Han blev gift igen i 1888 med Henriette Nielsigne Hoffmann f. Christensen. Nielsen (2008).

Han fik 6 børn, hvoraf de 3 døde som spædbørn.

Under sin ansættelse i Herstedvester tog han initiativ til at oprette en privat læseforening, som begyndte med 110 medlemmer, desuden oprettede han en sangforening.

Mens han var lærer i Herstederne udgav han 4 prosaværker, 2 bøger med digte og 1 dramaer.

Han søgte og fik sin afsked i 1884 på grund af tunghørhed og dårlig stemme.

Efter sin afsked boede han først på Frederiksberg og sidst i Charlottenlund. Han havde et omfattende forfatterskab omfattende ugebladsromaner, digte, romaner og skuespil. En af hans romaner, Den store Magt, udkom i 43.000 eksemplarer og blev filmatiseret i 1925. En periode var han Danmarks mest læste forfatter, og hans samlede bogoplag var 550.000 eksemplarer. Nogle af hans bøger blev oversat til finsk, russisk, tysk og engelsk. I 1894 modtog han Dannebrogsordenen, og i 1907 blev han udnævnt som titulær professor på grund af sit forfatterskab.

Han døde i 1922.

Lærerlønnen. I 1870 fik Zacharias Nielsen korn, brød, brændsel, hø og halm, smør, 119 kr. i skolepenge. Hertil kom aflønning som kirkesanger og organist samt offerpenge for andre kirketjenester. Herstedvester skoles embedsprotokol (1853-97).

Skolen trængte til en kærlig hånd. Væggene drev af vand i visse dele af året. Der var grimme skodder for vinduerne. Dem fik lærerfamilien fjernet, og hoveddøren blev udskiftet med nye dobbeltdøre. Desuden blev der tapetseret og murene blev malet hvide. Desuden blev haven gjort i stand.

Lærerens jordlod lå en halv fjerdingvej fra skolen. Zacharias Nielsen skrev spydigt i sine erindringer: ”Den henlå i oldtidsagtig uberørthed. Den burde være blevet fredet som botanisk prøvemark for de ugræsser, landmanden bør føre krig imod.”

Skolens materiale samling. Da Zacharias Nielsen tiltrådte som lærer, var skolens materialesamling sparsom og nogle af bøgerne var ældgamle f.eks. Balles katekismus og nogle fedtede visdomsbøger med forstandsøvelser fra 1790´erne. Skolekommissionen var meget tilbageholdende med at anskaffe nye bøger til skolen, hvorfor Zacharias Nielsen selv måtte tegne landkort og skrive regnestykker. Da Zacharias Nielsen foreslog, at Balles katekismus blev skiftet ud med Balslevs bibelshistorie, ”blev nogle forældre oprørte over, at deres børn ikke længere skulle ”lære”de gamle bøger, som de slev havde modige tårer over.”

Skolen ved Zacharias Nielsens start i Herstedvester. Der var to klasser med ca. 110 elever. Børnene var urolige og ukencentrerede. I erindringer fra 1905 skrev han: ”Og tugten! Åh bevares, sikke hyl og hurraer ungerne kunne sende til vejrs, når de gik hjem fra skole! Jeg søgte at lukke ørerne og holde nakken rank, men i virkeligheden led jeg under klagerne, min selvfølelse som lærer blev krænket, mit mod undergravet, jeg følte, at jeg umulig kunne holde skole med tamp og remseri, og jeg mærkede mere og mere min brist på evne til at tumle min uhyre flok…

Dette uoverkommelige arbejde, dette frugtesløse slid med en stedse voksende skare af urolige, uopmærksomme hoveder, åh, det var ikke til at holde ud.

”Så begyndte jeg da med kærlighed og formaninger, kærlighed og trusler, men jeg mærkede ikke, at den havde nogen som helst virkning på de unge hjerter.”

Da Zacharias Nielsen kom til Herstedvester var religionsundervisningen præget af udenadslæren og læsningen skete i form af opremsning. Disse metoder var Zacharias Nielsen modstander af. Pastor Melbye giv ham frie hænder til at indrette undervisningen, som han ønskede. Derfor kunne han indføre foredrag, samtaler og sang som undervisningsmetoder i stedet for udenadslæren. Nogle af forældrene klagede over, at Zacharias Nielsen droppede udenadslæring, og de var utilfredse med disciplinen, og at børnene ikke fik nok lektier for. Zacharias Nielsen fortsatte dog, som han var startet.

”Pastor Melbye indskrænkede forårs- og efterårsprøveren til et par timers let overhøring efterfulgt af en god og fornøjelig frokost.”

”I min egen skole gik det kummerligt. Dette uoverkommelige arbejde. Dette frugtesløse sted under en stedse voksende skare af urolige, uopmærksomme hoveder. Åh! Det var ikke til at holde ud.”

Nogle forældre brokkede sig over, at børnene lærte for lidt. ”Det var anderledes i gamle dage, hvor børnene skulle kunne hele kapitler til eksamen, og de fik tærsk, så det knagede”. Nogle forældre gik så vidt, at de klagede til skoledirektionen og anførte: ”Børnene på Herstedvester Skole har så frit spillerum, at de danser på borde og bænke og ikke kender til anden undervisning end bragesnak og kæmpeviser, medens de får lov til at pleje deres fritidssysler i den grad, at de store slår de små blå og blodige.”

Provsten sendte klagen til pastor Melbye i Herstedøster og Herstedvester og bad ham skrive en påtegning. Pastor Melbye viste brevet til Zacharias Nielsen og sagde: ”Nu skal De se, hvad jeg erklærer”, hvorefter han rev brevet i stykker. Zacharias Nielsen hørte ikke mere til klagen, men klagen pinte ham, ”Jeg indså, at jeg havde spillet fallit med min kærlighed, og at der ikke var andet at gribe til end ”Mester Erik” hvorved han ”fik en del øvelse i at bruge sin højre arm.” Det gav ro, men ikke glæde hos læreren. ”om denne idræt bar frugt i retning af god ånd og tone i skolen er en ting for sig. Jeg led under de uhyrlige optrin med tordentaler og prygl.” Af og til glemte han sine genvordigheder ” Børnenes kønne sang tog mig som oftest til hjertet, og det hændte, at jeg i religionstimen glemte alle kvaler og talte både mig selv og børnene op i en varm og køn stemning. Men så snart tavlerne og skrivebøgerne kom frem, gik det løs i flokken med fnisen og skænderier og spillen af små røde tunger.”

Det endte dog med, at mange af forældrene opdagede, at Zacharias Nielsens undervisningsmetoder bar frugt.

Provstevisitatser: I 1869 kom provst Boisen på visitats. Han skrev i Herstedvester skoles embedsprotokol (1853-97) ”Lærer Nielsen arbejdede med dygtighed og flid. Ældste klasses børn viser i det hele meget tilfredsstillende. Yngste klasse også flinke. I det hele må eleverne holdes til at stave med færdighed, før de går over til at læse.”

I 1875 kom provst Schousboe på Visitats. Han noterede: Børnene havde lært mange salmer og sange og sang meget smukt. Jeg fandt skolens tilstand særdeles god og ønsker deres dygtige lærer velsignelse fra Gud til fortsat virksomhed.”

I 1879 kom provst Schousboe igen på visitats, og også denne gang var han tilfreds: ”Skolens særdeles gode tilstand vidner om skolelærer Nielsens dygtighed og rosværdige nidkærhed.”

Bispevisitats: I 1879 kom biskop Martensen på visitats. Zacharias Nielsen var meget nervøs, fordi han havde dårlig hals og havde sovet meget lidt natten i forvejen. Bedre blev det ikke af, at biskoppen var ret affejende, da Zacharias Nielsen inden tog hen til præstegården for at hilse på biskoppen, idet biskop Martensen sagde: ”Ja, jeg havde nu nok set Dem i Skolen!” Under overværelsen af undervisningen måtte biskoppen tysse på børnene, fordi de talte meget højt. Først bagefter fik han at vide, at lærer Nielsen var tunghør. Bagefter skrev han i Herstedvester pastorats embedsbog (1797-1885): Zacharias Nielsen, 35 år, katechiserede særdeles godt. Udmærket duelig. Boglæsning meget god og børnenes skrivebøger fortrinlige. Det er mig en glæde at kunne fremhæve den rosværdige tilstand i Herstedvester Skole og at bevidne den duelige lærer min påskønnelse og tak.”

Bagefter holdt pastor Melby en god middag for biskoppen, lærerne og nogle nabopræster, og Zacharias Nielsen morede sig over, at præsterne var alt for underdanige over for biskoppen

Ferierne blev tilrettelagt efter anordningen fra 1814, således at der blev afsat 3-4 ugers ferie i såtiden og 2-3 ugers ferie i høsttiden afhængigt af vejret og den tid det tog at så og høste. Desuden var der påskeferie og pinseferie fra dagen før højtiderne til dagen efter. Juleferien varede fra dagen før 1. juledag til Hellig Tre kongers Dag. Lokalhistorisk Samling (1879)

Sognerådets holdning til skolefornyelser. I sine første ansættelsesår følte Zacharias Nielsen, at sognerådet afviste alle hans ansøgninger. Som eksempel nævner han, at han havde fundeten forældet sognebogs samling uden værd. Han bad derfor om at måtte forære dem bort eller sælge dem og bruge pengene til indkøb af nye bøger, men fik afslag, hvorefter han smed bøgerne op på loftet. I stedet tog han til København, hvor han købte 2 sække gode bøger til sit lånebibliotek.

Offentlige møder på skolen. Zacharias Nielsen var meget optaget af tidens rørelser og afholdt foredrag med indbudte foredragsholdere for at oplyse befolkningen. For at undgå kritik betalte han selv udgifterne til lys, varme og transport af foredragsholderne. Foredrag var noget nyt i Herstederne, og selvom ”de fleste beboere kun gik op i torvepriser og mælkepriser”, var møderne velbesøgte. Engang havde han indbudt en tidligere politiker ved navn Gomand til at holde foredrag. I diskussionen udbrød Zacharias Nielsen: ”Hvis den gode gamle samfølelse mellem rige og fattige på landet ikke skal sprænges, så bliver der ikke andet for, end at de rige gårdmænd må lukke portemonniksen noget højere op for deres arbejdere.” Den udtalelse faldt ikke i god jord hos de rige bønder.

Sagen kom op på sognerådsmøde i november 1771, hvor sognerådet besluttede, at Zacharias Nielsen ikke måtte holde møder i skolen uden sognerådets samtykke. Sognerådsprotokol (1871).

Senere mødte Zacharias Nielsen sognerådsformanden, der sagde: ”De må fanden gale mig ikke stå og prædike socialisme for sognets folk.”

I 1774 søgte Zacharias Nielsen om at få fri rådighed af skolen til fællessang og aftenmøder, og ”Sognerådet gav dertil sit samtykke.”

Ulovlige forsømmelser. Skolebørnene havde stadig en del ulovlige forsømmelser, mens Zacharias Nielsen var lærer ved Herstedvester Rytterskole, fordi det var vigtigere for forældrene, at de hjalp til hjemme end at passe skolen hver dag. I perioden 1874 til 1775 lavede skolekommissionen 4 gange regler om betaling af mulkt. Fra 1. januar 1774 skulle der for hver måned kun dikteres mulkt for de ulovlige forsømmelsesdage, der overskred 1 dag.

Fra april 1774 skulle der de yngste børns forældre fritages for 1 dags ulovlige forsømmelser om måneden, mens de ældste elever måtte have op til 4 dages ulovlige forsømmelser, uden at der skulle betales mulkt.

I november 1774 kom der direktiv fra amtts skoledirektion, at der fremover ikke skulle betales mulkt grunder ulovlige udeblivelser fra skolen, hvis eleverne havde ret til at blive udskrevet. Alle andre havde ret til én ulovlig udeblivelse pr. måned. I den første måned blev mulkten ansat til 3 skilling pr. dag, hvorefter den steg til 6 skilling pr. dag, hvis de ulovlige forsømmelser fortsatte.

I juni 1875 var Danmark gået over til kr. øre i stedte for skilling, mark og rigsdaler. Skolekommissionen besluttede, at mulkten for juni og juli blev sat til 6 øre pr. dag for de yngste elever, der skulle have ret til en mulktfri dag om ugen. Eleverne i de ældste klasser skulle kun have ret til en mulktfri dag om måneden. Mulkten blev ansat til 6 øre pr. dag.

Beløbet af idømte mulkter varierede fra måned til måned. F.eks. indkom der i januar 2 rigsdaler 3 mark og 7 skilling i mulkt, og der var en restance på 3 mark og 6 skilling.

I juli 1874 var de ulovlige forsømmelser særlig mange, hvorfor der indkom 4 rigsdaler 1 mark 11 skilling.

I juni/juli 1875 indkom der 8 kr. 70 øre i mulkt. Herstedernes Skolekommissionsprotokol (1872-1927).

Oprettelse af Vridsløselille Skole. Zacharias Nielsen gjorde et stort arbejde for at få bygget endnu en skole, fordi der var så mange børn i Herstedvester Rytterskole (130). Sognerådet var ikke meget for forslaget, fordi en ny skole var dyr. Et af sognerådsmedlemmerne sagde til Zacharias Nielsen: De må være gal, da det i Deres kaldsbrev står, at De ved en forandring af skolevæsenet skal afgive så og så meget i løn.” Der kom uventet hjælp fra en del beboere i Vridsløselille, og det endte med, at Vridsløselille Skole blev bygget i 1872. Det betød færre børn på Herstedvester Rytterskole og deraf følgende nedgang i lærerlønnen. Af Embedsprotokollen (1853-1897) fremgår det, at skolepengene faldt fra 131 rigsaler i 1871 til 116 i 1872 og efter elevfragangen til den nye Vridsløselille Skole faldt skolepengene til 76 rigsdaler. Zacharias Nielsen skulle afgive 100 rigsdaler af sin samlede løn, men Zacharias Bielsen klagede, og i 1875 fik han som en midlertidig årlig ordning 50 rigsdaler.

I sine erindringer skrev Zacharias Nielsen, at det var fattige tider. Han og hans kone blev vant til at gå med vendt tøj. Vandgrød og flæsk var daglig kost. Om lørdagen fik familien sigtebrød og blødkogte æg som festmad.

Sekretær for sognerådet. I 1874 blev Zacharias Nielsen sekretær for sognerådet. Denne stilling gav dels en ekstra løn, dels fik han oparbejdet et godt forhold til det nye sogneråds medlemmer, der blev overbeviste om, at det var rigtigt med en god forsyning af undervisningsmidler.”, en globus og flere sæt læsebøger og sangbøger.

Han fik også argumenteret så godt for, at der burde laves en forskole, hvis lærerinde bl.a. skulle undervise i håndgerning, at dette forslag blev godkendt.

Medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse. Da Zacharias Nielsen kom ind i Danmarks lærerforenings hovedstyrelse i 1879, havde han selvindsigt nok til at se, at udnævnelsen ikke stod i forbindelse med, at han var en dygtig lærer, ”men takket være mit navn som forfatter.”

Legater. I 1879 fik Zacharias et rejselegat på 200 kr. Dem brugte han til en rejse til Tyskland. Fra samme år fik han en årlig statsstøtte på 40 kr. til køb af bøger til sin private bogsamling.

Hjælpelærer. I 1881 var Zacharias Nielsens hørelse så dårlig, at han måtte ansætte en hjælpelærer. Det blev Joseph Møller, der var dimitteret fra Jonstrup Seminarium i 1881. Han blev som hjælpelærer til 1884. Efter i mange år at have søgt om statsstøtte til sin skribentvirksomhed, fik han endelig i 1883 godkendt 500 kr. De faldt på et tørt sted, idet han selv skulle udrede hjælpelærerens løn

Zacharias Nielsens afsked. I 1883 søgte Zacharias Nielsen sin afsked med pension, fordi hans læge havde sagt, at han ”aldrig ville blive helbredt for sin tunghørhed, og han skulle spare sin stemme mest muligt i mange år for at genvinde stemmens fulde brug.” Desuden var han kørt træt af sine mange arbejdsopgaver. Han skrev i sine erindringer: ”Jeg havde 6-7 timers undervisning om dagen. Desuden privatundervisning af egne børn. Violinundervisning. Skriverier. Sognerådsarbejde. Daglige bogudlån i læseforeningen. Lede sangforeningen. Holde foredrag. Besøge syge. Digte.”

Han havde i henhold til sin anciennitet kun ret til at få en pension svarende til 4/10 af lønnen, men søgte om, at pensionen blev forhøjet til 2/3 under henvisning til at han havde pådraget sig sin stemmelidelse på grund af sit skole- og kirkearbejde. Desuden angav han, at han ud fra sin pension skulle ernære 7 personer, nemlig ud over sig selv: sin kone, sine 3 børn, sin gamle moder og en tjenestepige, og med en lavere pension kunne han ikke klare det økonomisk, hvorfor han måtte fortsætte i sin stilling og klare sine embedspligter ved at fortsætte med at have hjælpelærer, og arbejdet ville være til mere skade for stemmen. (Albertslund Lokalhistoriske arkiv).

I anledning af Zacharias Nielsens afskedsbegæring skrev skolekommissionen d. 21.10. 1883 følgende til ministeriet: ” Hr. Z. Nielsen fortjener som lærer for Herstedvesteri 15 år det vidnesbyrd, at han med sjælden samvittighedsfuldhed har opfyldt sin pligt og gjort fortrinlig fyldest i sin gerning, hvor han udbredte oplysning blandt sine elever, som kun findes på få skoler – at han ved sit elskelige, rene og hæderlige liv vandt deres kærlighed og vor fulde agtelse og påskønnelse.” Han søgte om en pension på 1249 kr. 32 øre om året svarende til 2/3 af årslønnen og fik den bevilget. Nielsen (2008).

Inden Zacharias Nielsen rejste fra Herstedvester, samlede befolkningen ind til en afskedsgave, og hans og hans kone fik et nyt møblement for det indsamlede beløb.

Afskedsbetragtninger: I sine erindringer skriver Zacharias: ”Alt, hvad her jeg har udrettet. Så lidt, synes jeg. Misfornøjet med mig selv, nervesvækket, hæs, med halvt tillukkede ører forlod jeg min virkeplads. Jeg har fået en lære om mine evners begrænsninger. Jeg retter blikket mod frugtbare tider.”

Afsluttende bemærkninger: Det går igen, at Zacharias Nielsen ikke var tilfreds med sin indsats som lærer til trods for biskoppens og flere provsters positive udtalelser om ham, og både skolekommissionens brev til ministeriet i anledning af hans afskedsbegæring samt befolkningens store afskedsgave tyder på, at han havde for ringe tanker om sig selv som lærer.

 

Litteraturhenvisninger

Albertslund Lokalhistoriske Samling. Zacharias Nielsen. Fotokopier.

Herstederne (1872-1827) Skolekommissionsprotokol. Albertslunds Lokalhistoriske Samiling.

Herstedvester Skole (1853-1897) Embedsprotokol. Albertslunds Lokalhistoriske Samling: upubliseret.

Nielsen, J. (2008) Den gode historie. Albertslund: Albertslund Lokalhistoriske Forening.

Nielsen, Z. (1905) Minder og spredte træk af mit liv.

Carl Georg Ludvig Wieneke (1884 – 1899)

Carl Georg Wieneke blev født i 1857. Efter sin lærereksamen var han en tid hjælpelærer ved Hørsholm Skole. I 1874 blev han kaldet som lærer ved Herstedvester Skole efter en af Danmarks mest læste forfattere, Zacharias Nielsen.

Lønafkortning. Allerede da Carl Wieneke overtog sin stilling, verserede der en sag om lønafkortning på 60 rigsdaler af kirketiendet, fordi Vridsløselille Skole var blevet udskilt fra Herstedvester Skoles distrikt. Der var bl.a. tvivl, om den tidligere lærer skulle tilbagebetale den sum, han havde fået udbetalt for meget. Sagen endte med, at Wieneke ikke kunne få dette tillæg, og den tidligere lærer, Zacharias Nielsen, skulle ikke tilbagebetale for meget betalt løntillæg. Herstedernes Sogneråd (1869-76).

En kollegas klage. I 1885 klagede lærer Møller på Vridsløselille Skole til skolekommissionen over, at Carl Wieneke havde fået et honorar for en begravelse af en mand, der ikke boede i Herstedvester Sogn.

Landkort. I september 1885 drøftede skolekommissionen geografiundervisningen på Herstedvester Rytterskole, fordi skolen brugte en del hjemmelavede landkort, der var unøjagtige, hvorfor de skulle afløses af sædvanlige kort, hvilket var påtalt af provst Koch ved dennes visitats.

Provstevisitationer. At dømme efter provst L. Kirks første visitationsudtalelse på Herstedvester skole i 1885 stod det galt til med børnenes skolekundskaber, da Carl Wieneke overtog stillingen efter Zacharias Nielsen: ”D. 21. oktober 1885 visiterede jeg Herstedvester Skole. Drengene i øverste klasse læste dårligt, og hele klassens religionskundskaber er tarvelige, ligesom de kun regnede dårligt; men lærer Wieneke har kun været på skolen i et år.”

I 1889 kom provst Kirk igen på visitats, og han udtalte: ”Det glædede mig, at det i skolen er gået betydeligt frem siden 1885, så Gud hjælpe, at det må lykkes lærer Wieneke at bøde på, hvad der endnu kan mangle. Den alvor og dygtighed, hvormed der er taget fat, lover godt for fremtiden.”

”I 1893 visiterede jeg for 3. gang Herstedvester Skole. Regningen var tarvelig i den øverste klasse.”

”I 1898 visiterede jeg Herstedvester Skole for 4. gang. Dens tilstand er tilfredsstillende. Det må dog bemærkes, at drengene står langt tilbage for pigerne.” Herstedvester og Herstedøster Skolekommission (1877-1887).

Skolemulkter. Fra en skrivelse til skolekommissionen i januar 1889 var der flere ulovlige forsømmelser blandt børnene på Herstedøster skole end på de 2 andre skoler. Dette afspejlede sig i betalte skolemulkter, hvor forældrene på Herstedøster skole betalte 15 kr. 78 øre det sidste halve skoleår, mens mulkterne udgjorde 11 kr. 96 øre på Herstedvester Skole og 3 kr. 36 øre på Vridsløselille skole.

Husflidsskole. I september 1890 meddelte lærer Wieneke skolekommissionen, at han var begyndt at holde husflidsskole om aftenen. Herstedvester og Herstedøster Sogneråd (1888-1899)

Ændringer i elevernes skolegang: Indtil 1895 skulle eleverne i skolens ældste klasse gå i skole i 4 dage om ugen om vinteren og i to dage om ugen om sommeren. I januar 1895 blev der indført undervisning hver anden dag, så de hele skoleåret fik 3 dages undervisning om ugen. Lassen (1972).

En klagesag: lærer Wieneke havde flere gange bedt skolekommissionen og sognerådet om at få foretaget nogle nødvendige reparationer på Rytterskolen, men der var ikke sket noget i den anledning. Derfor klagede han til provsten og bad denne formidle, at skolen blev repareret. Der blev derfor holdt et møde i september 1890 mellem provsten, lærer Wieneke og formanden for skolekommissionen. Der blev indgået den aftale, at skolestuens vinduer, der var utætte, skulle forsynes med lister. Utætheder i taget skulle repareres. To vinduer skulle udskiftes, og der skulle anlægges en dræningsgrøft ved skolens ydermur. På denne baggrund frafaldt lærer Wieneke sin klage. Herstedøster og Herstedvester Sogneråd, (1888-1899).

Svampeangreb i skolen. I november 1897 indberettede Wiencke til sognerådet, at der var konstateret svamp i skolens træværk, og han vedlagde diskriktslægens erklæring. Sognerådet besluttede, at der skolen skulle repareres i det omfang, der måtte anses for betryggende, og at håndværkerne måtte rette sig efter de forhold, der måtte vise sig, når gulvet og fodpanelerne blev fjernet. (ibidem).

  1. 11. marts 1899 blev lærer Wieneke kaldet til lærer og organist i Glostrup.

Under vakansen blev stillingen betjent af seminarist Hillebert Bram, der var seminarist. underkorporal.

Mads Hans Peter Nyholm (1899-1907)

Peter Nyholm blev født d. 20. januar 1876 som søn af postbud P. Nyholm i København. Efter kommuneskolen gik han 2 år på Undervisningsanstalten København, og i 1892 tog han præliminær eksamen med 107½ point. Derefter kom han på Vesterbros Seminarium og tog i 1896 skolelærereksamen med 1. karakter. I nogle måneder var han ansat på seminariets øvelsesskole på Østedsvej. D. 2. februar 1897 blev han kaldet til 2. lærer ved Herrested Skole på Fyn, hvor han var, da han blev kaldet som lærer i Herstedvester d. 16. maj 1899.

Ny Folkeskolelov i 1899. D. 24 marts 1899 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet en ny folkeskolelov til afløsning af forordningen fra 1814. En af årsagerne til den nye lov var, at regeringen ønskede, at undervisningstilbudene blev ens på landet og i byerne. Desuden skulle undervisningen tilpasses industrialiseringens krav til de unge.

Den 7-årige undervisningspligt blev bibeholdt. Herudover skete der følgende nyheder:

Der måtte fremover ikke være flere end 37 i klasserne på landet.

Børnene skulle inddeles i 3 klasser i stedet for to, og børnenes klassetrin skulle afgøres af deres alder, modenhed og fremskridt.

Børnene på landet skulle have mindst 18 ugentlige timer i skolen.

Skoleåret skulle være på 41 uger.

Ferier og feriedage kunne lægges således, at de tilfredsstillede landbrugets behov for ekstra arbejdskraft.

Der blev lagt vægt på fortællinger og genfortællinger.

Som nye fag indførtes anskuelsesundervisning på de yngste klassetrin samt historie, samfundsfag og geografi. Kirke- og Undervisningsministeriet (1899).

Nyt undervisningscirkulære. D. 6. april 1900 fulgtes folkeskoleloven op af et cirkulære, der omfattede målsætninger for de enkelte fag samt en præcisering af hvilke færdigheder og stofområder, børnene skulle lære på hvert klassetrin.

Et forslag til en minimum-fagfordeling kom til at se således ud:

Fag/klassetrin 1. klasse 2. klasse 3. klasse
Religion 2 3 3
Dansk 9 8 8
Regning 3 3 3
Historie/ naturkundsk. 1 2 2
Anskulesesundervisning 1 0 0
Geografi 1 1 1
Sang 1 1 1

Fagfordeling.

Gymnastik og håndgerning blev ikke omtalt i skoleloven, hvori der henvistes til cirkulærer.

I 1903 oplystes det i skoleprotokollen, at der var 18 elever i 1. klasse, 24 i 2. klasse og 28 i 3. klasse, og der blev undervist i 250 dage om året. Antallet af ulovlige elevforsømmelser i løbet af skoleåret var 174 dage.

I 1903 kom der en betænkning, som indskærpede kommunerne, at de ikke måtte lægge gymnastiktimerne i de sidste lektioner, men enten først på dagen eller midt på dagen.

De enkelte fags målsætninger. I det følgende gives nogle eksempler på målene med nogle af fagene:

I religionsundervisningen drejede det sig om ”i kristelighed at udvikle børns religiøse sans og give dem sjælelig livskraft.

I danskskulle børnene blive dygtige i modersmålets behandling, og børnenes sproglige dannelse skulle udvikles. De skulle lære at forstå deres modersmål rigtigt, når de hører det og læser det.

Eleverne skulle lære at tale deres modersmål nogenlunde fejlfrit og flydende.

De skulle kunne skrive det i overensstemmelse med reglerne for retskrivning og logisk tankegang. Der skulle lægges vægt på, at de fik en god læsning, der er præget af at være nøjagtig og flydende med forstandig betoning og naturlig udtryk. De skal lære mundtlig fremstilling og genfortælling, og de skal kunne udtrykke deres tanker på selvstændig måde.”

I regning var ”undervisningens sigte at udvikle børnenes forstand og vænne dem til med energi og udholdenhed i deres tankegang samtidig med, at de opnår den for det praktiske liv så værdifulde regnefærdighed.”

I historie var målet ”at fremme en sund og kraftig fantasi i forbindelse med en varm og levende forståelse særlig for vort folk og land.”

I geografi ”var hovedsigtet ikke boglærdom, men at børnene fik en anskuelig og rigtig forestilling om forskellige naturforhold og om den nøje sammenhæng mellem disse og det menneskelige kulturliv.”

Naturkundskab var ikke obligatorisk, men anbefaledes. Formålet var ”at uddanne iagttagelsesevnen, skærpe dømmekraften og indpode en bevidst forståelse af sammenhængen mellem årsag og virkning samt berige barnet med kundskaber, der er værdifulde for livsopholdet og livsudviklingen.”

Undervisning hver dag. Skolekommissionen besluttede at indføre undervisning hver dag i stedte for hver anden dag. Det klagede nogle beboere fra Risby over, hvorefter skolekommissionen besluttede at gå tilbage til undervisning hver anden dag. Den sendte beslutningen til godkendelse i amtsskoledirektionen, der noget spidst svarede, at skolekommissionen havde glemt at fremsende den første ændring om undervisning hver dag til godkendelse i amtsdirektionen. For øvrigt gav direktionen afslag på ansøgningen under henvisning til, at ordningen med undervisning hver dag havde varet alt for kort tid til, at det var muligt at bedømme virkningen.

Sanginspektion. I 1900 kom professor Nebelon, der var sanginspektør, på inspektion på Herstedvester Rytterskole. Han udtrykte tilfredshed med sangundervisningen og de opnåede resultater.

Aftenskoleundervisning. I 1901 holdt lærer Nyholm aftenskole for 14 elever, der blev undervist i dansk, regning, sang, oplæsning og foredrag. Hver elev skulle betale 3 kr. og amtet ydede herudover en løn på 28 kr. 57 øre.

I 1902 påbegyndte lærer Nyholm undervisning i engelsk for piger og drenge i 1 time om ugen efter skoletid. Der var tilmeldt 11. Undervisningen var frivillig for eleverne og læreren.

I 1903 fortsattes engelskundervisningen med et hold på 13, og lærer Nyholm havde et aftenskolehold på 24 elever.

I 1904 var der 63 elever på Herstedvester Rytterskole. Samme år indførtes gymnastik for piger, mens drengegymnastik havde været obligatorisk siden 1814.

Ekstra uddannelse: I 1903 gennemførte lærer Nyholm Statens 1-årige udvidede organistuddannelse.

I Skoleåret 1906 – 1907 havde lærer Nyholm orlov for at deltage i Statens årskursus i engelsk og dansk.

Vikarbetjening. I denne periode vikarierede lærer A. C Tjele. Han afholdt aftenskole undervisning for 16 karle i skriftlig og mundtlig dansk, regning, historie, naturlære, oplæsning og sang. Eleverne betalte selv 2 kr. for 3 ugentlige timer, og fra amtet fik han 30 kr. Herstedvester Skole (1901-1919).

Gymnastikundervisning: I 1907 oplyste læreren i embedsbogen, at der foruden den lovbefalede undervisning var etableret frivillig gymnastik for piger.

Desuden oplystes det, at de ældste elever fik 4 daglige undervisningstimer pr. uge om sommeren og 3 om vinteren, mens næstældste og yngste klasse fik 3 timer om dagen både vinter og sommer.

Provstevisitats: D. 13. februar 1907 kom provst Koch på visitats. Han skrev: ”Jeg visiterede Herstedvester Skole, hvor jeg fandt skolens tilstand tilfredsstillende og børnene gennemgående velunderviste i alle fag. Især glædede jeg mig over de frejdige og forstandige svar, da jeg katekiserede med spørgsmål, der viste, at de havde forstået og tilegnet sig de hellige sandheder. Mellemklassen prøvedes i dansk, regning og skrivning.” Herstedvester Skole (1901-1919).

D. 13.3.1907 blev lærer Nyholm kaldet til lærer ved organistskolen i Ringe fra 1. april

Carl Theodor Henriksen (1907 – )

Carl Theodor Henriksen blev født i Dennise Skole ved Fåborg d. 15. oktober 1874. I 1896 blev han dimitteret fra Skårup Seminarium. D. 21. september 1896 blev han vacancelærer ved Alsted Almue og Realskole på Falster. D. 30. november 1896 fik han en lignende plads ved Højreby skole i Søllested Sogn på Lolland. D. 28. februar 1897 blev han hjælpelærer for førstelæreren ved Thorkildstrup Skole på Falster. Herfra blev han d. 28. august kaldet til andenlærer ved Lillebrænde Skole på Falster. Efter 6 års ansættelse her blev han d. 30. nov. 1903 forflyttet til Ny Jystrup Skole i Jystrup Sogn i Ringsted Herred. Her var han til d. 31. juli 1907, da han blev lærer ved Herstedvester Skole. (ibidem).

Hans løn var i 1908 1184 kr. hvortil kom 100 kr. i organistløn.

Fordelingen af børn fra Herstedvester og Risby: Der var næsten lige så mange børn på skolen fra Herstedvester og fra Risby. Der var flere km at gå til og fra skole for børnene, der boede i Risby.

Provstevisitats D. 19. februar 1908 visiterede provst Koch Herstedvester Skole. Han skrev: ”Den nye lærer Henriksen er begyndt med flid og nidkærhed, og hans præstationer røbede, at han ledede undervisningen med lyst, hvilket viste børnenes opmærksomhed og interesse, så de svarede frejdigt og flinkt på de fremlagte spørgsmål. Det viste, at skolen har vundet et godt omdømme.

Mellemklassen hørtes i salmer, læsning og regning.” (ibidem).

Eksamenskarakterer. Af eksamensprotokollen fra 1908 til 1927 fremgår det, at der ved eksamen i 1908 var 27 elever i den ældste klasse: 14 drenge og 13 piger. Alle karakterer fra ug til tg? blev brugt. I læsning, restkrivning, skrivning og regning var pigernes gennemsnit højere end drengenes

Den dygtigste elev en pige – havde ug i retskrivning og mg+ i læsning, regning og skrivning. 5 af de 14 drenge havde så svært ved regning, at de fik g (lige bestået), mens ingen af pigerne nåede så langt ned. 3 af drengene havde massive faglige vanskeligheder: den ene fik tg? i læsning, tg+ i retskrivning og g i regning. De to andre fik tg+ i læsning, tg i retskrivning og g i regning. Dengang blev børn betragtet som ”objekter”, som læreren kunne hælde kundskaber på. Hvis de ikke lærte nok, dumpede de i håbet om, at de derved kunne få lært nok. Undervisningen var klasseunervisning, og der blev ikke taget individuelle hensyn til de elever, der ikke kunne følge med. 80 år senere ville de 3 drenge, der fik tg?, tg og tg+ i dansk være blevet henvist til skolepsykolog og specialundervisning.

I historie og geografi var der givet samme karakter til alle børnene: mg.

På den tid var det skik, at de myndigheder, som havde overværet eksamenerne bagefter blev bespist for lærerens regning i lærerens lejlighed. Først i 1942 søgte kommunens 3 lærere om at få disse udgifter dækket efter regning, og sognerådet godkendte denne ansøgning. Lassen (1972).

Håndgerning: I 1912 meddeltes det, at der skulle ansættes 2 håndarbejdslærerinder til at betjene kommunens 3 skoler, ”idet håndarbejde er et obligatorisk fag.”

Ulovlige forsømmelser: i 1911 var antallet af ulovlige forsømmelser i løbet af et skoleår faldet til det laveste tal siden 1722, nemlig 29. Embedsbogen.

Planer om en ny skole. Omkring 1910 kom der røster om, at Rytterskolens bygning var gammel. Forskolens beboelses og skolelokale var ikke tilfredsstillende, men nok brugelige nogen tid endnu, men på længere sigt var der brug for en ny skole. Nogle af Herstedvester landsbys beboere var ikke interesserede i at få flyttet skole. De argumenterede for bevaring af den gamle skole, fordi den lå centralt lige ved siden af Herstedvester Kirke, og der var truffet aftale om, at børnene kunne gøre gymnastik i det nye forsamlingshus sal. Andre fra Herstedvester Landsby ønskede, at en ny skole skulle ligge i Herstedvester Landsby, hvorimod beboerne i Riisby forlangte, at den skulle ligge nærmere ved Risby, fordi deres børn havde alt for langt at gå til skolen. Det endte med, at Risbybeboernes ønske blev imødekommet. D. 4. juni 1911 købte Herstedernes Sogneråd på kommunens vegne et areal på vejen fra Herstedvester til Risby af forpagter H.C. Johansens jord (parcel 5c) på 1 skæppe og 2 albumin for 2500 kr. + 100 kr. i sagsomkostninger. Den lå på vejen fra Herestedvester til Risby i nærheden af hjørnet mellem Gammel Landevej og Ledøjevej.

Skolen var bygget færdig i 1911 og blev taget i brug d. 14. november 1911. Lærer Henriksen og forskolelærerinde Weineke flyttede til den nye skole, og eleverne begyndte på Herstedvester Skole. Bygningen (Humlehuset) brændte i 1981, da den blev brugt af rockere. Den er ikke blevet genopbygget.

Frk. E. Wamberg (1880 – 1887)

Den første pogeskolelærerinde ved Herstedvester Rytterskole var Frk. E. Wamberg, og hun ansattes d. 15. september 1880.

Ved provstevisitatsen d. 21. oktober 1885 udtalte provst L.Kirk ”Den yngste klasse var flink, så der er igen håb om, at skolens tilstand bedres.”

En klagesag. I september 1886 behandlede skolekommissionen en klage fra mælkeforpagter L. Andersen i Herstedvester over, at frk. Wamberg havde mishandlet hans 3 børn. Han havde som en konsekvens udmeldt sine to yngste børn af forberedelsesskolen, og han forlangte dem optaget i hovedskolens yngste klasse. Skolekommissionen fandt, at den ældste, der var 8½ år, kunne optages i hovedskolens yngste klasse, hvis han ved den kommende eksamen viste, at han kunne nok dertil. De to yngste var imidlertid for unge, så de blev henvist til en anden skole.

Skolekommissionen skønnede ikke, at den påklagede mishandling havde haft nogen betydning, men den fandt det dog vigtigt at foreholde lærerinden, at en venlig og opmuntrende behandling af de små er mere skikket til at vække deres lærelyst og kærlighed til skolen end de fremgangsmåder, som hun ofte har brugt.

I november 1886 klagede mælkeforpagter Andersen igen over frk. Wambergs behandling af hans børn. Han oplyste, at flere forældre tidligere havde ytret almindelig misfornøjelse med hendes behandling af deres børn. Et enkelt medlem af skolekommissionen stemte for, at frk Wamberg skulle have en irettesættelse, mens resten stemte for, at hun skulle opsiges pr. 1. april 1807; men hun søgte og fik en anden stilling og fratrådte sin stilling ved Herstedvester Rytterskole d. 1.4.1887.

I vacanceperioden blev frk. E. Wamberg ansat som vikar til 1.4.1887.

Anna Harting (1887 – 1889)

Skolekommissionen besluttede at ansætte frk Anna Harting i den ledige stilling med tiltræden d. 1.4.1887. I 1888 påtog hun sig også at undervise i det det halve skema på Herstedøster Pogeskole, fordi skolens lærerinde var sygemeldt gennem længere tid. Hun fik 20 kr. om måneden i løn for dette vikariat. Anna Harting var kun ansat i kort tid i Herstedøster, og d. 1.2.1889 blev hun kaldet som lærerinde ved pigeskolen i Hørsholm.

Som vikar i 3 måneder tiltrådte lærer Carl Wienkes søster, Elfrieda Wieneke.

Frk. C. Hansen (1889-1895)

Den ledige stilling blev søgt af 30, hvoraf flere havde taget forskolelærereksamen. I april 1889 tiltrådte frk. C. Hansen stillingen som pogeskolelærerinde.

I 1893 behandlede skolekommissionen, hvordan det gik på pogeskolen. Det fremgik, at tilstanden på skolen vedvarende var mindre tilfredsstillende. Sagsbehandlingen trak ud. Den endte med, at kommissionen lagde skylden på frk. C. Hansen og henledte sognerådets opmærksomhed på, at det ville være ønskeligt, at der kom til at foregå et lærerskift. Det besluttedes på denne baggrund, at frk. Hansen skulle forlade sin plads ved udgangen af 3. kvartal i 1895.

Elfrieda Theodora Wieneke (1895- 1912 -1918)

Den næste pogeskolelærerinde var frk. Elfrida Wineke, der tidligere havde vikarieret i pogeskolen.

Elfrida Wineke var født i 11. december 1866 på Holmegård Glasværk. Hun havde været privatlærerinde i Kastrup fra 1881 til 1888. Derefter kom hun i ½ år på Flemmers Kvindeseminarium, hvorefter hun igen blev lærerinde i Kastrup, hvor hun var, til hun blev vikar i Herstedvester.

Ændringer i skolegangen: Indtil 1. januar 1895 skulle forskolebørnene om sommeren gå i skole i 2 dage om ugen, når det var vinter og 4 dage om ugen, når det var vinter.

  1. 1. januar indførtes hver anden dags undervisning for forskolens børn i hele skoleåret, Lassen (1972.)

I forbindelse med indførelse af skoleloven i 1899 besluttede skolekommissionen, at alle skolebørnene skulle undervises hver dag. Nogle af beboerne i Risby klagede over den beslutning, hvorefter skolekommissionen besluttede, at skolerne skulle gå tilbage til undervisning hver anden dag. Da denne beslutning blev forelagt amtsskoledirektionen til konfirmering, blev der givet afslag under henvisning til, at ordningen med undervisningen havde varet så kort tid, at der ikke kunne tages stilling til, om der igen skulle ske en ændring.

Nye fag i begynderklasserne. Folkeskoleloven fra 1899 indførte 3 nye fag i forskoleklasserne: anskuelsesundervisning, historie og geografi.

Undervisningscirkulære fra 1900. For at sikre, at børn på samme klassetrin lærte samme stof i de forskellige fag, kom der nogle bestemmelser i cirkulæret fra 1900 om, hvad der forventedes at de skulle lære. I det følgende gives nogle eksempler: I religion skulle børnene på 1. klassetrin have udvalgte lette fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente, og de skal lære bibelske sange.

I dansk skal de på 1. klassetrin lære lyde at kende, før de lærer de tilsvarende bogstaver. Læsning og skrivning skal gå hånd i hånd. De skal have øvelser i samtaler om det læste og skal lære at genfortælle historier mundtligt. De skal lære navneord, tillægsord og udsagnsord at kende.

I regning skal de på 1. klassetrin lære de 4 regningsarter med tal til 1000. Regning skal anskueliggøres, og de skal begynde med benævnelser af størrelser.

I anskuelsesundervisning var målet ”at opdrage barnets sansning og forestillingsevne og øve det i at udtale sig om, hvad det iagttager.” Som undervisningsmateriale skulle skolerne anskaffe 8 billeder af f.eks. by, land og årstiderne, og børnene skulle trænes i at iagttage billeder og fortælle om det, de kunne se.

I geografi skulle børnene lære om deres hjemsted og om Danmark.

I historie skulle børnene lære om Danmarks sagnhistorie : Tor og Jætterne, Loke, Balder, Kong Skjold, Regnar Lodbrog, Rolf Krake samt Danmarks ældste historie startende med Ansgar og kong Gorm og dronning Thyra.

Provstevisitats i 1904: Provst Koch udtalte: ”Den lille klasse fortalte flinkt bibelshistorie under frøkenens vejledning.”

Ved visitatsen i 1908 skrev provsten: ”Den yngste klasse havde under frk. Wieneke gjort godt fremskridt.”

Stillingsændring. I 1908 ændrede stillingen som pogeskolelærerinde til forskolelærerinde. Det indebar retten til pension.

Lønforhold: Elvira Wienekes årlige løn var i 1908 550 kr., hvilket var ca. halvt så meget, som den mandlige lærer fik i løn. Samme år besluttede sognerådet, at hun skulle have et tillæg på 25 kr., fordi hun ikke havde nogen have. Herstedvester Skole (1901-1919).

Da rytterskolen skulle flytte til en ny skole i 1911, søgte Elvira Wienecke om at få indlagt vand i sin nye lejlighed, fordi hun var svagelig og derfor ikke kunne bære vandet fra gården op i sin lejlighed.

Den nye Herstedvester Skole startede med elever i november 1911, Herstedøster og Herstedvester Sogneråd (1910-20).

Hun var ansat ved Herstedvester skole til 1919.

Litteraturhenvisninger:

Herstedvester Skole (1908-1927) Eksamensprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.

Herstedvester Skole: (1901-1919) Embedsbog. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.

Herstedernes Sogneråd (1869-1876) Forhandlingsprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.

Herstedernes Sogneråd (1888-1899) Forhandlingsprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.

Herstedernes Sogneråd (1910-1920) Forhandlingsprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk samling.

Kirke- og Undervisningsministeriet (1899). Folkeskolelov. København: Kirke- og Undervisningsministeriet.

Kirke- og Undervisningsministeriet(1900) Undervisningscirkulære. København: Kirke- og Undervisningsministeriet.

Lassen, M. (1972) En skole fylder 100 år. Herstedernes Kommune: Herstedernes kommunes Trykkeri.