I Herstedøster lå gårdene i slutningen af 1700-tallet rundt om forten (også kaldet “gaden”), som var det store åbne areal midt i byen. Husene lå i den sydlige ende af forten og langs den.

På forten kunne smådyr græsse, og der lå også et par gadekær, hvor dyrene kunne vandes, og hvor man kunne hente vand i tilfælde af ildebrand.

Matr. Nr.Navne
1Præstegården
2a 29b 41b 42a 43 45cPilehøj
3aFodegårdenFogedgården
4a 3b 7d 9gØstergårdTilkøb af jord i 1921
5aPoppelminde
6a 6cAnesminde
7a 7c 7e 8s 8v 35cHerstedøstergårdSnildager
8aKorsgård(Plant noget nyt)
9a 9n 10f 10lStoragergård
10a 10cMærkegård
11c 12 c 12eLangengård
12aBakkegård
13aCarl Jensens gårdDamgård
14aVestergård
14b 14eGadevang
15aGrønnegård
16aHøjstedgård
17aMølleager
18a 18eRønnegård
19aToftegård
21aTjørnegårdTornegård
22 23aMøllegården 1785
Løjtnantsgåren 1883
Ulrikshus 1699
Vejrmøllekro 1612
Pottegård
25e 39d 40cGlostrupgårds jorde i Herstedøster

Herstedøster Sogn ca. 1817

I slutningen af 1700-tallet indledtes store reformer af landbruget i Danmark.

Dyrkningssystemet med vange, åse og agre kunne ikke bestå i længden. Det var ikke rationelt nok.

Landsbyerne skulle udskiftes, dvs at jordene skulle fordeles på en ny måde.

Målet var at samle hver bondes jord så få steder som muligt og at jordlodderne lå nogenlunde tæt på gården.

I 1785 blev Herstedøster udskiftet og herefter flyttede nogle af gårdene ud på deres jorde.

Kilder:
Henning Sørensen: Albertslund i tusind år
Statens arkiver: Danmarks Demografiske Database samt Folketællinger

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.