Risbys historie fra 1766
Risby er en landsby i Herstedvester sogn, Smørum Herred, Københavns Amt.
Landsbyen ligger midt imellem København og Roskilde tæt ved den gamle landevej.
Risby er det vi kalder for en forteby med gårdene omkring et fællesareal, som man kalder forten.
Her kunne smådyr græsse. I Risby ligger gadekæret i det nordvestlige hjørne af forten og i den sydøstlige ende ligger husmændenes huse, der ligger 4 huse på det, der hedder gadejord; disse 4 huse får først nummer i 1800.
Den jord, kongen ejede, var delt op i rytterdistrikter.
Fra ca. 1720 fandtes 12 distrikter i Danmark. (6 på Sjælland, 1 på Falster, 1 på Lolland, 1 på Fyn og 3 i Jylland), som hver havde pligt til at underholde et rytterregiment.
Herstedvester sogn var et sådan rytterdistrikt. Kirke og rytterskolen, som Risby hører til, ligger i Herstedvester. I 1721 gav Frederik IV ordre til at bygge 240 skoler rundt om i landets 12 rytterdistrikter.
I 1766 fik Risbys bønder deres skøder fra kongen. Risbys bønder var kongens bønder. Gårdmændene fik skøder på deres ejendomme, og husmændene fik skøder på deres huse.
Disse skøder var såkaldte arvefæsteskøder udstedt i anledning af Christian VIIs tronbestigelse i 1766.
Kilde: Kaj Hansen: Befolkning af gaarde og huse i Risby
Frits Beck Kristensen og Jørgen Nielsen:
Et glimt af landboreformerne i Risby
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 2013 Årssskrift)
Thorkild Gregersen og Emil Kruuse:
Opvækst i Risby i 50’erne og 60’erne
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 2019/20 Årssskrift)
Henning Sørensen:
En gammel by i skoven
Pris: 125 kr.
120,00 kr.
Her kan man læse om livet på gårdene og i de små huse, der lå i den gamle landsby. Der fortælles bl.a. om teglværket, Risby Filmstudier og Vestskoven, der blev plantet omkring byen.
Risby fra 1801 til 1995 i korte træk
Fra 1801 kommer der flere husmænd til, men gårdene bliver på det samme tal.
Først i 1846 ser et teglværk dagens lys, og det bliver bygget op og revet ned 4 gange forskellige steder pa Risby mark. I 1916 bliver Risby Teglværk fusioneret med Frederiksholm Teglværk, og Risby Teglværk bliver nedlagt inden for et par år.
I 1920erne kommer Statshusmandsbrugene, og i 1930erne flytter gartnerierne fra København ud pa Risby mark. I dag ligger gartnerierne nede omkring Roskilde.
I 1959 køber Per Guldbrantsen Ny Risbygård (Matr nr. 11).
Per Guldbrantsen bruger gården til filmstudie, og der bliver produceret mange danske film her.
I 1967 køber Statsskovvæsnet gårde, husmandssteder og gartnerierne samt bygningerne op.
Vestskoven anlægges omkring Risby og Herstedøster.
Risby som landsby og dens liv, er slut; men man kan se hvordan det har været, og huse samt gårdenes placering kan tydeligt ses. Risby er på vej til det, vi kalder for en liebhaverby.
Kilde: Kaj Hansen: Befolkning af gaarde og huse i Risby