I Risby lå gårdene i slutningen af 1700-tallet rundt om forten (også kaldet “gaden”), som var det store åbne areal midt i byen. Husene lå i den sydlige ende af forten og langs den.

På forten kunne smådyr græsse, og der lå også et par gadekær, hvor dyrene kunne vandes, og hvor man kunne hente vand i tilfælde af ildebrand.

Matr. Nr.Navne
1b – 11hPilegårdSolgt fra præstegården
2aBousagergård1894 udflyttet efter brand
3a mmGl. RisbygårdBestår af 2 gårde
5aDannesbogård
6a 6fLindegård1801 Kildegård
6b 6g 11hHedemarksgård
7a 7b 9gPetersborggård1801 Petersborg
8a 8cYdergård1801 Mellemgård
9aLerbækgården
10a 5f 15dØstbakkegård
11aNy Risbygård
(4)1787 Gammel gårdHusmændenes lodder
Risby1797_tegn

Ca. 1787 – før udskiftningen

Risby1801_tegn_matr

Ca. 1801 – gårde, der er udflyttet

I slutningen af 1700-tallet indledtes store reformer af landbruget i Danmark.

Dyrkningssystemet med vange, åse og agre kunne ikke bestå i længden. Det var ikke rationelt nok.

Landsbyerne skulle udskiftes, dvs at jordene skulle fordeles på en ny måde.

Målet var at samle hver bondes jord så få steder som muligt og at jordlodderne lå nogenlunde tæt på gården.

Risby1766_Risby

Kort fra 1766 – før udskiftningen (Kort: Gurli Thuneby)

I Risby var det bonden Niels Nielsen, der i 1789 søgte om at få sin jord udskiftet. Da der var mangel på landmålere blev sagen udsat i ½ år, og de øvrige bønder overtalt ham til at frafalde sit ønske.

Hans Heinrich Hansen ønskede udskiftning 10 år senere, og denne gang stod hele byen bag forslaget.

Frits Beck Kristensen og Jørgen Nielsen:
Et glimt af landboreformerne i Risby

(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 2013 Årssskrift)

Risby1817

Risby 1817

Kilder:
Kaj Hansen: Befolkning af gaarde og huse i Risby med folketællingerne i 1787 0g 1801
Henning Sørensen: Albertslund i tusind år
Statens arkiver: Danmarks Demografiske Database samt Folketællinger

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.